One night stand: "Mogensen og Kristiansen"-vært er blevet far

Skrevet af Sol Stoffregen

19/02/2014

Mest læste i dag

Tidligere spindoktor og nuværende politisk kommentator i programmet "Mogensen og Kristiansen", Peter Mogensen, fik den 2. januar i år en lille datter ved navn Maali, som er resultatet af et one night stand. Det skriver Alt for Damerne.

Bedst som 48-årige Peter Mogensen nød livets friheder som singlefyr, bankede virkeligheden på. Sidste forår blev han kontaktet af en 35-årig kvinde, som han havde haft en kort affære med, og hun meddelte, at hun var gravid.

Den tidligere flamme ville beholde barnet, og sådan gik det til, at den politiske spindoktor blev far til sit fjerde børn - han har tre børn fra et tidligere ægteskab, som sluttede i 2010.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Selvom graviditeten kom som en stor overraskelse for Peter Mogensen, var han ikke tvivl om, at han ville være en del af barnets liv.

- Efter min mening kan man ikke bare få et barn og sige: "Jeg tager sgu lige the easy way." Den der med, at der står sådan en 15-årig og banker på døren og siger "Hvor fanden har du været henne?", den havde jeg meget svært ved at se for mig i virkeligheden. Om du vil det eller ej, så fylder du vanvittigt meget inde i hovedet på sådan et barn, også når det vokser op, siger Peter Mogensen til Alt for Damerne.
        
Peter Morgensen og den unavngivne mor til Maali har fælles forældremyndighed over datteren, men de er ikke i et forhold. Efter morens ønske betaler Peter Mogensen ikke børnebidrag, skriver Alt for Damerne.