Op med pungen: Ny brændeafgift vil ramme flis i haven og halm til ponyen

Det var et af regeringens stolteste øjeblikke, da den for snart halvandet år siden kunne præsentere en milliardstor energiaftale med alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance.

Nu viser aftalen sig langt sværere at indføre i praksis, fordi en ny brændeafgift ventes at ramme danskere, som blot vil lægge træflis under deres hæk i haven eller strø med halm under familiens pony, skriver Berlingske.

Villaejere, som blot vil bygge et raftehegn rundt om boligen, bliver også ramt.

Årsagen er, at Skatteministeriet ikke kan afgrænse, om produkterne bruges til afbrænding i familiens brændeovn eller går til andre formål. Og derfor pålægges de afgift.

Hvis afgiften overstiger 5.000 kroner, kan borgerne få pengene tilbage hos Skat ifølge lovforslaget. Men det er op til borgerne selv at bevise, at de ikke har brændt det pågældende materiale af. Danskere kan dermed blive tvunget til at indsende billeder til Skat af deres raftehegn for at få pengene retur.

Partierne bag aftalen blev på et møde i Skatteministeriet i går eftermiddag præsenteret for hovedproblemstillingerne ved det flere end 150 sider lange lovforslag.

De Konservatives energiordfører, Mike Legarth (K), mener, at sagen er så grotesk, at partiet ikke længere kan stemme for den i Folketingssalen.

»Vi er imod, og vi kan ikke støtte det. Der er masser af problemer omkring grænsehandel, og måden det hele er udformet på. Det er ikke en rimelig udmøntning af den aftale, vi lavede,« forklarer Mike Legarth.

Den kan dog vise sig svært for forligspartierne at ændre afgiften.

Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift lægges på alt rumvarme, såsom fjernvarme, oliefyr og brændeovne. Den ventes årligt at polstre den danske statskasse med 2,8 milliarder kroner, når aftalen er fuldt indfaset, og afgiften udgør dermed et væsentligt finansieringselement for den massive satsning på havvindmøller og energirenovering af boliger.

Ifølge Berlingskes oplysninger har sagen voldt store problemer i Skatteministeriet det seneste halve år, fordi EUs regler om statsstøtte står i vejen for, at man undtager visse brændselstyper. Derfor kan partierne bag aftalen blive tvunget til at indføre hele den store afgift, hvis de vil sikre det milliardstore provenu.

Ifølge Dansk Folkeparti kan partierne nu blive nødt til at neddrosle ambitionerne på klimaområdet.

»Jeg vil ikke sige, at hele energiaftalen nu er i fare, men det kommer helt an på, hvordan alle parter reagerer. Der er så mange problemer ved den model, som foreligger nu, at vi vil have vanskeligt ved at lægge navn til, og så vil der selvfølgelig mangle noget finansiering, men det kan man måske løse ved at beskære energiaftalen,« lyder det fra Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker (DF).

Venstre deltog også på mødet i Skatteministeriet, men har endnu ikke gjort sin stilling op, fordi regeringen stadig mangler at offentliggøre høringsforslagene. Dem vil Venstre se, før de melder deres holdning ud om afgiften.

Partiets nyudnævnte ordfører på området, Thomas Danielsen (V), meddeler dog, at partiet fortsat bakker op om energiaftalen.

Langt fra Christiansborg har lovforslaget sendt chokbølger igennem landbrugsorganisationer og virksomheder, der har haft lovforslaget i høring de seneste uger.

I Glamsbjerg på Fyn sidder halmentreprenør Hans Stougaard og bander ad den nye lov.

»Vi har en betydelig halmballevirksomhed kørende med fire medarbejdere, men med den politik, som de nu lægger til rette, skal vi have det droslet ned. Der er ikke andet at gøre ved det,« lyder det vredt fra Hans Stougaard, der som formand for Danske Halmleverandører på et tidligt tidspunkt har fået indblik i lovens bivirkninger.

Han mener, at politikerne unødigt kriminaliserer en masse borgere, som blot vil købe halmpiller til deres heste.

»Det er næsten umuligt ikke at være kriminel, hvis dette bliver indført. Der vil blive så meget sort halm og så meget grænsehandel, at man aldrig har set det tidligere. Der er sgu da ikke en landmand og en person, der har et par ponyer, som handler sammen på en måde, så de skal aflevere 5.000 kroner i en forsyningssikkerhedsafgift,« siger Hans Stougaard.

Ifølge udregninger, som Dansk Skovforening har foretaget for Boligejernes Videncenter, vil afgiften betyde en ekstraudgift på 528 kroner næste år for en familie, som fyrer med brændeovn. Et tal der vil stige til 1.375 kroner, når reformen er fuldt indfaset i 2020.

Derfor er forventningen, at der vil være store problemer med grænsehandel som følge af lovforslaget.

Nordjyden Tommy Bruus-Jensen har da også tænkt sig at drage nytte af de stigende priser. Han er indehaver af virksomheden Dansk Brændesalg Aps, som årligt har omkring 6.000 kunder i Danmark, der får leveret halmpiller og træ til brændeovne og heste.

Han har nu købt domænet www.tyskbraendesalg.com og forventer at drage nytte af domænet, hvis politikerne på Christiansborg gennemfører lovforslaget.

»Det er med blødende hjerte, at jeg nu åbner en virksomhed i Tyskland. Men jeg vil ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at det hele vælter. Jeg er nødt til at være på forkant med tingene, hvis jeg skal være en ansvarlig virksomhedsleder,« siger han.

Skatteministeriet vil gøre det muligt at importere brænde for under 1.000 kroner og slippe for afgift. Tommy vil derfor sælge paller med brænde til 999 kroner sendt direkte til døren fra Tyskland.

»Fuldt indfaset kan jeg gøre det omkring 750 kroner billigere pr. palle end i Danmark. En gennemsnitsfamilie bruger to paller om året,« forklarer han.

Liberal Alliance er det eneste parti på Christiansborg, som ikke er med i aftalen, og når Folketingets partier i dag stiller op til den traditionsrige åbningsdebat, vil partiets skatteordfører, Ole Birk Olesen (LA), tale dunder mod brændeafgiften.

Hans angreb vil primært være rettet mod de borgerlige partier, fordi de selv var med til at introducere ideen om afgiften som led i VK-regeringens energistrategi tilbage i 2011.

»Venstre og de Konservative kan ikke på troværdig vis påstå, at dette er noget utilsigtet noget, som de er blevet narret ind i af en rød regering. De har kendt til den afgift fra før valget, men nu forsøger de at give vælgerne det indtryk, at dette ikke er deres idé, fordi de efter valget har fundet en strategi om, at det ikke må være dyrere at være dansker,« siger Ole Birk Olesen.

Berlingske har i to dage forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF) om sagen. I aftes sendte han en e-mail, hvor han redegjorde for, at EU-reglerne gør det umuligt at undtage halm til heste fra lovforslaget.

»Nye afgifter er sjældent populære uanset hvor gode formål, de skal dække. Jeg kan sagtens forstå, at almindelige danskere kan undre sig over indførelsen en ny afgift, men man skal huske, at afgiften finansierer energiaftalen fra sidste år, som næsten alle Folketingets partier står bag,« skriver Holger K. Nielsen, der samtidig opfordrer de borgerlige til at bakke op om den indgåede energiaftale.

»Man kan jo ikke sige ja til at bruge pengene og nej til at hente finansieringen,« skriver han.

Dagens Gossip