Opbakning til ny Madeleine McCann-efterforskning

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/08/2013

Mest læste i dag

I løbet af de kommende uger vil britiske efterforskere rejse til Algarve for at genoptage efterforskningen af Madeleine McCanns forsvinden i 2007. Den dengang 3-årige pige forsvandt sporløst fra en ferielejlighed, og siden er hverken pigen eller gerningsmanden blevet fundet.

En stor gennemgang af sagen har siden afsløret, at 38 potentielle mistænkte aldrig er blevet undersøgt nærmere, og nu har de portugisiske myndigheder accepteret den britiske anmodning om at åbne sagen igen. Det skriver det britiske nyhedssite Express. 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

- Vi har godkendt en ansøgning om at yde retlig hjælp til de britiske myndigheder, udtaler en portugisisk regeringsembedsmand.

Blandt de 38 mulige mistænkte er flere kendte mænd, som tidligere har krænket børn, og som var i Algarve, da Maddie forsvandt. Mændene har flere forskellige nationaliteter, men 12 menes at være fra Storbritannien.

De portugisiske myndigheder stoppede efterforskningen i 2008 og har siden nægtet, at der var mere at komme efter. Men nu ser det altså ud til at sagen genåbnes.

Det er seks år siden, at Madeleine McCann forsvandt fra lejligheden, hvor hun lå og sov, mens hendes forældre var ude at spise på en restaurant i nærheden. 

LÆS OGSÅ: Scandinavisk mand kan stå bag kidnapningen af Madeleine