Opdateret: 37-årig kvinde dræbt i ulykke i Brylle på Fyn

En 37-årig kvinde mistede sent i aftes livet i en trafikulykke på Dannesbovej i Brylle, oplyser Fyns Politi.

Ulykken skete ved 23.30-tiden, hvor den kvindelig fodgænger blev ramt af en bil.

Da politiet nåede frem, kunne betjentene konstatere, at den 37-årige kvinde fra Københavns-området var død.

- En 28-årig mandlig bilist fra nærområdet kørte ad Dannesbovej mod sydøst, mens en modkørende bil med tre vidner i kørte ad Dannesbovej mod nordvest. Vidnerne bemærkede umiddelbart før uheldet en kvinde stå i den anden vognbane - ca. 1 meter ude på vejen. Straks efter blev vidnerne passeret af den modkørende bil, der ramte kvinden, oplyser vagtchef Lars Chr. Theede fra Fyns Politi.

Kvinden blev, som nævnt, dræbt på stedet ved påkørslen, og ulykkesstedet er et stykke lige landevej uden vejbelysning.

Den 37-årige kvinde var ved påkørslen iført sorte bukser, brun striktrøje og formentlig sort hue.

- Det skal understeges, at der ud fra forklaringer og undersøgelser ikke er grund til at antage, at den 28-årige har kørt for stærkt. Den 28-årige var ædru, fortæller Lars Chr. Thede.

Dagens Gossip