OPDATERET: 72-årig dement kvinde efterlyst for anden gang i år

Skrevet af Holger Madsen

26/08/2013

Mest læste i dag

Det er anden gang i år den 72-årige Hanne Alice Stigaard Andersen fra Holte meldes savnet.

Tilbage i maj måned blev den demente kvinde efterlyst, men hun blev heldigvis senere fundet på Nørrebro i København.

Nu er Hanne Alice Stigaard Andersen væk igen, og Nordsjællands Politi beder om hjælp til at finde hende.

Hun forsvandt ved 10-tiden søndag formiddag fra sin bopæl i Holte.

Hun er senildement og ikke orienteret i tid og sted, og derfor ikke i stand til at klare sig selv, oplyser politiet.

LÆS OGSÅ: Efterlyst kvinde fra Holte fundet i god behold

Hun beskrives som:

Dansk af udseende - hvid hudfarve, 165 centimeter høj, almindelig af bygning, kort gråt hår, iført stribet bluse, beigefarvede bukser, mørke sko, bærer kraftige mørke briller, medbragte muligvis en skuldertaske.

Henvendelser bedes rettet til Nordsjællands Politi på nummer 114.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder på nettet