Opdateret: Så varmt bliver det de kommende dage

I starten af næste uge kan vi for alvor få rystet den lange vinter af os.

Først skal vi dog lige igennem et mere ustabile dage fredag og lørdag, hvor der kan komme lidt regn indimellem.

Lokalt vil temperaturen dog snige sig op i nærheden af 12 grader - hvor det bliver varmest, og det er i de sydlige egne af landet.

Søndag bliver det mere tørt, og her vi nogle steder se frem til 15 gode plusgrader.

Mandag ser ud til at blive den varmeste dag i denne omgang med helt op til 18 grader, så det næsten vil føles som en lille sommerdag. I Nordvestjylland kan der dog falde lidt regn.

Allerede tirsdag begynder temperaturen at falde igen, nemlig ned til 15 grader de varmeste steder, og de efterfølgende dage ser ud til at blive lidt køligere og mere ustadige.

Dog er det slut med nattefrosten i denne omgang, og dagstemperaturen vil holde sig omkring de 10 grader.

Men det er med at nyde de noget lunere dage fra søndag til tirsdag, hvor et højtryk sender vamr luft fra Sydeuropa op over os.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook nu!

Dagens Gossip