Opdateret: Seneste nyt om den efterlyste hund Snoopy

Skrevet af Holger Madsen

13/11/2012

Dagens topnyheder

Den fire år gamle  bordercollie Snoppy forsvandt den 12. september fra rastepladsen Hylkedal Øst på motorvejen ved Kolding, og siden har der været omfattende eftersøgninger i gang.

Snoopy hører hjemme på institutionen Sierbæklund ved Ringkøbing, og her savner hundeejer og medarbejder Gitte Røjgaard selvfølgelig sin hund.

- Vi har virkelig brugt meget tid på at lede, men jeg er efterhånden ret sikker på, at nogen har taget Snoopy til sig. Hvis den var blevet påkørt havde bilejeren nok henvendt sig omkring en forsikringssag, og ingen har jo fundet den død ude i naturen, siger hun til dagens.dk.

Hun har fået masser af henvendelser, men desværre kun ganske få konkrete tip.

- Til gengæld er der kommet af masser af velmente opkald om hvor folk mener at have set den. En mente ulven i Thy var Snoopy, mens en anden havde set den på færgen til Ærø. Men altså desværre ikke noget der førte til en genforening, siger Gitte Røjgaard.

Hun har derfor udlovet en dusør på 7.500 kroner.

- Og samtidig er der frit lejde. Hvis der er nogen der har Snoopy, så kan man frit aflevere uden retsforfølgelse Det vigtigste er bare at jeg får min hund igen. Det vil gøre mig meget glad, siger hun i dag til dagens.dk.

Så sent som mandag så et ægtepar i Gram i Sønderjylland en bordercollie, som parret troede var Snoopy, Men det var det altså ikke.

Har du brugbare oplysninger i sagen, kan du ringe til Gitte på nummer 23 98 32 41.

Og så er du selvfølgelig meget velkommen til at dele denne artikel på Facebook, så eftersøgningen på Snoopy fortsætter.