Opdateret: Storbrand på Jupiter Plast i Orehoved på Falster

Arkiv. Brand. Foto: Michael M.Jørgensen, Falck.

Der udbrød sent i aftes brand på plastfabrikken Jupiter Plast i Orehoved nord for Nørre Alslev på Falster.

Branden blev opdaget klokken 21.39 på fabrikken på Havnegade i Orehoved, og der var gået ild i en produktionshal.

Da brandfolkene nåede frem var flere bygninger allerede overtændte, og brandfolkene kæmpede hårdt for at slå ilden ned.

En giftig røg drev ud over vandet og henover Stoprstrømsbroen, som derfor var spærret i flere timer.

Først ved 2-tiden blev broen åbnet for trafik igen, og i mellemtiden var bilisterne henvist til at køre via Farø-broen.

Ingen ansatte på virksomheden kom noget til, da alle kom ud i god behold.

Politiet kender endnu ikke årsagen til storbranden på Jupiter Plast, men det skal nu undersøges nærmere.

Har du billeder fra brandstedet, modtager vi dem med tak på [email protected].

Mandag formiddag var brandfolk stadig i gang med efterslukning på stedet, oplyser politiet.

Dagens Gossip