Opdateret: Stormen Sandy koster 16 livet - seks mio. uden strøm

Sandy er ved at aftale i styrke, og den blev en af de værste og mest omfattende storme, der har ramt USA.

Status her tirsdag middag dansk tid er, at mindst 16 mennesker har mistet livet, 15 i USA og 1 i Canada.

Over seks millioner amerikanere er uden strøm, fordi Sandy har revet el-ledninger ned, eller fordi der er trængt vand ind i transformerstationerne.

Skaderne er omfattende, men et mere præcist overblik kommer der først efterhånden som der bliver lyst derovre.

Mens vinden er ved at løje af, så venter der nu store problemer på grund af den forhøjede vandstand i blandt andet New York.

Her kan du se de seneste billeder fra USA - alle fotos: Getty/All Over.

Dagens Gossip