Operasangerinde kan ikke synge uden at prutte - sagsøger hospital

Skrevet af Lotte Sørensen

29/01/2014

Dagens topnyheder

Operasangerinden Amy Herbst fra Nashville i staten Tennessee har sagsøgt det hospital, hvor hun fødte sin søn i februar 2012. Siden fødslen har hun nemlig været hårdt plaget af luft i maven, og det i sådan en grad, at hun ikke længere kan optræde. Blandt har hun mistet hovedrollen i operaen Madame Butterfly.

Det skriver The Tennessean.

Læs også: Slut med ulækre stinkere: Nyt undertøj kan kvæle dine prutter

Årsagen til problemet skulel være, at en sygeplejerske under fødslen foretog et mellemkødsklip, uden at Herbst vidste det eller havde givet lov. Bagefter kunne klippet ikke lukkes ordentligt.

- Hun lider af en meget pinlig og meget betydningsfuld skade, og ærligt talt er prognosen for en succesfuld genopretning ret dårlig, siger Herbsts advokat.

Udover luft i maven er Amy Herbst også blevet inkontinent.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med