Operation X: Den perfekte forbrydelse

TV2-udsendelsen Operation X tager torsdag den 17. oktober fat i den kriminelle IT-verden og jagter bagmændene i en omfattende international svindelsag med kreditkort. Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Svindlen på internettet er i kraftig stigning. Og det går ikke kun ud over danske kreditkortholdere, men i høj grad også de danske netbutikker, som forhandler dyre elektroniske varer.

FOA efter Operation X: Svindel og humbug med den danske velfærd

Hver dag oplever forretningerne, at kriminelle køber varer som computere, kameraer og telefoner med stjålne kreditkortoplysninger, og det er internetbutikkerne, der står med tilbage med det økonomiske tab.

De anmelder derfor løbende svindelsagerne til politiet, men oplever, at der ikke gøres ved de mange sager om IT-kriminalitet. Coolshop, der er en af landets største internetforretninger, har politianmeldt omkring 600 sager om svindel med stjålne kreditkortoplysninger, og kun én sag er endt med en sigtelse.

Bagmænd i Litauen

Operation X undersøger de sager, som politiet ikke gør noget ved, og følger sporene til udlandet. I en af sagerne holder bagmændene til i Litauen. De bliver derfor nødt til at bruge danske og udenlandske kurerer, de såkaldte muldyr, til at tage imod de stjålne varer på deres hjemadresse.

Muldyrenes opgave er at sende pakkerne videre til bagmændene, som helt uden risiko kan sidde mange tusinde kilometer væk fra gerningsstedet og skumme fløden.

Video: Nuttet kat har over en halv million fans på nettet

For selvom politiet har den konkrete adresse, hvor muldyret bor, så sker det ifølge de danske netbutikker uhyre sjældent, at politiet bruger ressourcer på at tage ud på adressen og konfiskere varerne. Og det sker endnu mere sjældent, at politiet efterforsker sagen til bunds for at finde bagmændene.

Morten Spiegelhauer fra Operation X går undercover i den kriminelle IT-verden og finder bagmanden bag en omfattende svindelsag i Litauen. En sag, som Nordsjællands Politi for længst har henlagt.

Dagens Gossip