Opfordrer til dødsfælder mod cyklister på Facebook: ‘Barskt men desværre nødvendigt’

Skrevet af Laura Nygaard

14/05/2015

Dagens topnyheder

Dagens.dk kunne i går fortælle om mountainbikeren Brian Kristoffersen, der styrtede til jorden, da han kørte ind i en livsfarlig fælde bestående af en ledning spændt på tværs af en mountainbike-sti i Assens.

Men det er ikke kun i den fynske by, irritationen over cyklister har ført til de hjemmelavede potentielle dødsfælder.

I en lukket jagt-gruppe på Facebook opfordrer en bruger fra Silkeborg til den livsfarlige chikane:

-- Cykelbøller på mountanbikes, der ikke vil modtage en venlig henvendelse om at skrubbe ud af privat-ejede skove og lejede jagt-arealer stopper man kun med en stålwire spændt godt ud mellem to solide træer på tværs af cykelsporet - selvfølgelig ikke i en højde, hvor cyklisten kan komme alvorligt til skade - men i en halv til en hel meters penge over jorden - man kan også grave et hul på en halv meters dybde og camouflere det med et par grene, også seriøst effektivt....så finder de hurtigt et andet sted at terrorisere...barskt men desværre nødvendigt for at undgå mountainbikere i vores private skove og på jagtarealerne, skriver Facebook-brugeren P.

Læs også: Ukendte gerningsmænd lægger dødsfælder: Brian offer for snubletråds-chikane

Hos politiet kan man kun tage afstand fra sådanne opfordringer.

Kriminalassistent Carsten Møllegaard fortalte i går til Dagens.dk, at sådan en fælde betragtes som langt mere alvorligt en blot en ‘drengestreg’.

Og den pågældende gerningsmand kan risikere op til otte års fængsel, hvis han bliver anholdt.

- Vi tager det meget alvorligt. Det er en fuldstændig vanvittig handling, der er gået langt over stregen, fortalte kriminalassistent Carsten Møllegaard fra lokalpolitiet i Assens

- Hvis et barn var kørt ind i ledningen med høj hastighed, kunne det have ramt med halsen, og så havde det været livsfarligt.

Læs også: Politiet advarer om farlige metalspyd i skov

Dagens.dk har været i kontakt med Ps kone, som fortæller, at han ikke har nogen interesse i at kommentere på Facebook-opslaget.

Brian Kristoffersen, som blev offer for den fynske fælde, vurderer, at det ikke er P, der står bag hans styrt, da opslaget beskriver private skove og jagtområder.

Stien i Assens er derimod en kommunal sti anlagt særligt til mountainbikere.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: