Opfordring til forsvaret: Drop krumspringene

Sådan lyder påstanden fra Dansk Institut Mod Tortur, også kaldet DIGNITY, efter forsvarschef Peter Bartram er kommet med en redegørelse, der skal kaste lidt mere lys over, hvilken rolle de danske soldater spillede under operationen.

»Det er jo ikke en rar sag. Sager om tortur er ikke god for nogen lande, og derfor vil de ofte blive forsøgt skjult eller pakket væk,« siger DIGNITYs pressechef, Anders Bernhoft.

Godt nok konkluderer forsvarschefen, det er »meget sandsynligt« var danske soldater, der filmede irakiske sikkerhedsstyrkers overgreb modirakiske fanger uden at skride ind. Men det ikke det, der er det vigtige, lyder meldingen fra DIGNITY.

»Peter Bartrams indrømmelse viser med al tydelighed, at staten ikke iværksætter de undersøgelser, der skal til for at afdække, om der er forekommet tortur. Vi bruger tiden på at snakke om alle mulige andre ting end det, der er sagens kerne, nemlig om Danmark har været medvirkende til tortur, og skal de her mennesker have den oprejsning, som de har krav på,« siger Anders Bernhoft med henvisning til de irakiske fanger, der blev udsat for overgrebene.

23 af de irakiske fanger kræver via advokat Christian Harlang, at Forsvarsministeriet skal yde erstatning for tortur. Men Østre Landsret har krævet, at hver enkelt iraker skal komme med en såkaldt sikkerhedsstillelse på 40.000 kroner for at kunne føre sagen, hvilket ifølge Christian Harlang ikke er muligt.

»Det, forsvaret har gang i, er krumspring. De stiller forhindringer op, så en sag, som Danmark jævnfør torturkonventionen er forpligtet til at opklare, ikke kan opklares,« siger Anders Bernhoft og peger på Forsvarsministeriet påstand om forældelse af sagen som endnu et krumspring, da sager om tortur ikke kan forældes.

»Man skulle mene, vi her i landet var bedre til at få undersøgt sager om tortur end i de lande, hvor der rent faktisk foregår tortur. Men det er desværre ikke tilfældet. Det er ret sørgeligt og ikke særlig betryggende for hverken retssikkerheden eller demokratiet,« siger Anders Bernhoft.

DIGNITY opfordrer nu forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til at droppe kravet om sikkerhedsstillelse og påstanden om forældelse og i stedet fremlægge alle dokumenter og alle videoer, så sagen kan blive fuldt belyst i offentligheden.

Dagens Gossip