Oplev 10 af de bedste seværdigheder i Hamburg

Skrevet af Elo Christoffersen

18/03/2014
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tysklands næststørste by Hamburg er en af Europas mest dynamiske byer og et populært sted at tage på ferie for mange danskere på grund af den korte afstand fra Danmark, det store udvalg af oplevelser og den skønne atmosfære byen kan tilbyde. Storbyen har en lang række interessante seværdigheder af både kulturel, historisk og moderne karakter. Uanset om man er i Hamburg en enkelt dag, en weekend eller en hel uge, så er der rigtig mange muligheder for at få gode oplevelser med hjem. Vi har samlet 10 forskellige steder i Nordens Perle som enhver rejsende bør besøge. Se verden i miniatureform Modeljernbaneudstillingen Miniatur Wunderland er verdens største af sin slags. Her er der mulighed for at se hundredvis af forskellige modeltog køre rundt i miniaturelandskaber fra f.eks. Alperne, USA og endda Danmark. Et af de nyeste skud på stammen er en miniaturemodel af Hamburgs lufthavn med lettende og landende fly. Hamburg i fremtiden Hafencity viser Hamburg i fremtiden og er Europas største urbane byggeprojekt i det 21. århundrede. Denne havneby inde i Hamburg skal genoplive en central del af byen, og man forventer at fordoble indbyggertallet i denne del af byen med tusinder af nye lejligheder ved havnefronten, skinnende højhuse, butikker, restauranter og en ny symfoni. Det ambitiøse projekt forventes først færdiggjort i 2025, men allerede nu kan man opleve noget af Europas mest visionære arkitektur, hvor der er gratis guidede rundture der giver mulighed for at høre om Hafencity. Den berømte og berygtede Reeperbahn Hamburgs mest kendte gade er uden tvivl Reeperbahn, der går igennem byens legendariske underholdnings- og nattelivsdistrikt. Gadens omdømme skyldes i høj grad blandingen af barer, restauranter, diskoteker og stripklubber. Et af verdens største havneområder Hamburg er en havneby og en af verdens største havne. Der er mange måder at opleve den 800 år gamle havn på. Man kan tage på en guidet bådtur, slentre langs med havnefronten eller besøge en af de mange gode fiskerestauranter, der udover den lækre mad også giver en flot udsigt ud over byens havn. Det grønne Hamburg Hamburg er også en by med grønne områder, og det er muligt at slappe af i parken Planten un Blomen, der har en botanisk have og Europas største japanske have. I sommermånederne har parken gratis vand- og lyskoncerter, teaterforestillinger og festivaler. Se Hamburg fra toppen Barokkirken St. Michaelis, der blandt de lokale kaldes for ”Michel”, er Hamburgs signaturvartegn. Nordtysklands mest berømte kirke blev bygget i 1648-1661 og har plads til 3.000 personer. Hvis man ønsker at opleve en af Hamburgs bedste udsigter ud over byen og dens havn, kan man tage turen op i kirkens tårn via en elevator. Det mere udfordrende alternativ er at gå op af de 452 trappetrin, men så får man også mulighed for undervejs at se både tårnets klokker og tårnurets mekanik helt tæt på. Emigrantmuseet Ballinstadt Mellem 1850 og 1939 emigrerede mere end fem millioner mennesker fra hele Europa via Hamburg til ”Den Nye Verden”. Museet Ballinstadt genskaber denne livsændrende rejse på historiske grund, hvor det er muligt at se de originale emigranthaller og en omfattende interaktiv udstilling. Det er endda muligt at spore ens egen families rejse ved at nærlæse de oprindelige passagerlister og søge i verdens største slægtsforskningsdatabase. Hamburger Kunsthalle I Hamburger Kunsthalle findes en af de mest imponerende kunstsamlinger i Tyskland. Mere end 700 års europæisk kunsthistorie er repræsenteret her inklusive altre fra middelalderen og moderne malerier. Nogle af de mest værdsatte objekter er mesterværker af Rembrandt, Caspar David Friedrich og Edvard Munch. Flot arkitektur ved Alsterarkaden Hamburg er blandt andet berømt for eksklusive shoppingmuligheder, og det elegante Alsterarkaden er et af de flotteste steder, man kan få dækket sit behov for shopping. De historiske hvælvinger, der er inspireret af venetiansk arkitektur, oplyses om natten af jernlamper som langs med byens kanaler viser vej til Hamburgs hovedtorv og byens rigt udsmykkede rådhus. Afslapning på stranden På en varm dag er stranden ved Hamburgs flod Elben et godt sted at bruge sin tid til at slappe lidt af og reflektere over ens besøg i byen. Medbring lidt at drikke og spise og nyd udsigten ud over floden, der ind i mellem får besøg af enorme krydstogtskibe som enten er på vej til eller fra Hamburg.

Dagens topnyheder

Tysklands næststørste by Hamburg er en af Europas mest dynamiske byer og et populært sted at tage på ferie for mange danskere på grund af den korte afstand fra Danmark, det store udvalg af oplevelser og den skønne atmosfære byen kan tilbyde.

Storbyen har en lang række interessante seværdigheder af både kulturel, historisk og moderne karakter. Uanset om man er i Hamburg en enkelt dag, en weekend eller en hel uge, så er der rigtig mange muligheder for at få gode oplevelser med hjem.

Vi har samlet 10 forskellige steder i Nordens Perle som enhver rejsende bør besøge.

Se verden i miniatureform

Modeljernbaneudstillingen Miniatur Wunderland er verdens største af sin slags. Her er der mulighed for at se hundredvis af forskellige modeltog køre rundt i miniaturelandskaber fra f.eks. Alperne, USA og endda Danmark. Et af de nyeste skud på stammen er en miniaturemodel af Hamburgs lufthavn med lettende og landende fly.

Hamburg i fremtiden

Hafencity viser Hamburg i fremtiden og er Europas største urbane byggeprojekt i det 21. århundrede. Denne havneby inde i Hamburg skal genoplive en central del af byen, og man forventer at fordoble indbyggertallet i denne del af byen med tusinder af nye lejligheder ved havnefronten, skinnende højhuse, butikker, restauranter og en ny symfoni.

Det ambitiøse projekt forventes først færdiggjort i 2025, men allerede nu kan man opleve noget af Europas mest visionære arkitektur, hvor der er gratis guidede rundture der giver mulighed for at høre om Hafencity.

Den berømte og berygtede Reeperbahn

Hamburgs mest kendte gade er uden tvivl Reeperbahn, der går igennem byens legendariske underholdnings- og nattelivsdistrikt. Gadens omdømme skyldes i høj grad blandingen af barer, restauranter, diskoteker og stripklubber.

Et af verdens største havneområder

Hamburg er en havneby og en af verdens største havne. Der er mange måder at opleve den 800 år gamle havn på. Man kan tage på en guidet bådtur, slentre langs med havnefronten eller besøge en af de mange gode fiskerestauranter, der udover den lækre mad også giver en flot udsigt ud over byens havn.

Det grønne Hamburg

Hamburg er også en by med grønne områder, og det er muligt at slappe af i parken Planten un Blomen, der har en botanisk have og Europas største japanske have. I sommermånederne har parken gratis vand- og lyskoncerter, teaterforestillinger og festivaler.

Se Hamburg fra toppen

Barokkirken St. Michaelis, der blandt de lokale kaldes for ”Michel”, er Hamburgs signaturvartegn. Nordtysklands mest berømte kirke blev bygget i 1648-1661 og har plads til 3.000 personer. Hvis man ønsker at opleve en af Hamburgs bedste udsigter ud over byen og dens havn, kan man tage turen op i kirkens tårn via en elevator.

Det mere udfordrende alternativ er at gå op af de 452 trappetrin, men så får man også mulighed for undervejs at se både tårnets klokker og tårnurets mekanik helt tæt på.

Emigrantmuseet Ballinstadt

Mellem 1850 og 1939 emigrerede mere end fem millioner mennesker fra hele Europa via Hamburg til ”Den Nye Verden”. Museet Ballinstadt genskaber denne livsændrende rejse på historiske grund, hvor det er muligt at se de originale emigranthaller og en omfattende interaktiv udstilling.

Det er endda muligt at spore ens egen families rejse ved at nærlæse de oprindelige passagerlister og søge i verdens største slægtsforskningsdatabase.

Hamburger Kunsthalle

I Hamburger Kunsthalle findes en af de mest imponerende kunstsamlinger i Tyskland. Mere end 700 års europæisk kunsthistorie er repræsenteret her inklusive altre fra middelalderen og moderne malerier. Nogle af de mest værdsatte objekter er mesterværker af Rembrandt, Caspar David Friedrich og Edvard Munch.

Flot arkitektur ved Alsterarkaden

Hamburg er blandt andet berømt for eksklusive shoppingmuligheder, og det elegante Alsterarkaden er et af de flotteste steder, man kan få dækket sit behov for shopping. De historiske hvælvinger, der er inspireret af venetiansk arkitektur, oplyses om natten af jernlamper som langs med byens kanaler viser vej til Hamburgs hovedtorv og byens rigt udsmykkede rådhus.

Afslapning på stranden

På en varm dag er stranden ved Hamburgs flod Elben et godt sted at bruge sin tid til at slappe lidt af og reflektere over ens besøg i byen. Medbring lidt at drikke og spise og nyd udsigten ud over floden, der ind i mellem får besøg af enorme krydstogtskibe som enten er på vej til eller fra Hamburg.