Oplev vinteren i Hedmark og Värmland - fra hundeslæde

I Hedmark-Värmland kan du opleve det smukkeste skandinaviske snelandskab med uspoleret natur, bjerge og tilfrossede søer – fra hundeslæde. Tag for eksempel til Finnskogens Opplevelse i Hedmark, der arrangerer forfriskende ture med hundeslæde gennem den kridhvide knitrende sne.

Børnefamilier kan også tage et par dage til Branäs i Värmland, der arrangerer ture, hvor hele familien bliver pakket godt ind i tæpper og kommer ud at køre i hundeslæde. Her kan I samtidig stå på ski. Branäs er nemlig for syvende år i træk kåret til Sveriges mest børnevenlige skianlægning.

Læs også: Rejser styrker parforholdet

Er I til familieforkælelse og fart over feltet, så kombinér hundeslædeferien med et besøg på Budor Gjestegård i Hedmark blot 130 kilometer fra Branäs og kun 140 kilometer fra Oslo. Stedet er berømt for sine flotte kælkebakker, der får maverne til at kilde på både store og små.

Dagens Gossip