Oplevelsescenter skal hedde Lego Huset

Lego Huset - det bliver navnet på det oplevelsescenter, som Lego vil opføre i Billund.

Lego Huset bliver et sted, hvor man kan få en aktiv og sjov, men samtidig lærerig og inspirerende oplevelse – med udgangspunkt i alt det, som Lego ideen har at byde på.

- Vi får mulighed for at vise, hvordan børn lærer gennem Lego legen. Vi kan kombinere den akademiske viden om legens udviklende egenskaber med selve klodsen, så børn og forældre oplever på deres egen krop, hvad legen kan. Samtidig kan vi fortælle virksomhedens historie på en engagerende måde, der afspejler vores værdier, siger koncernens ejer, Kjeld Kirk Kristiansen.

Lego Huset åbner efter planen dørene i 2016, og byggeriet i centrum af Billund ventes at begynde i 2014.

Dagens Gossip