Opråb: EU-debat ude af proportioner

Debatten blussede på ny op i kølvandet på torsdagens dom fra EU-Domstolen, der underkender Tysklands regler om, at statsborgere kun kan tage deres studiestøtte med sig til en fuld uddannelse i udlandet, hvis de har boet tre år i Tyskland. Dermed sætter domstolene endnu en gang hensynet til fri bevægelighed inden for EU over nationale regler for, hvilke EU-borgere der har ret til SU i de enkelte lande. Det skriver Berlingske fredag.

Men den danske debat er vokset helt ud af proportioner, vurderer formand for Europabevægelsen Anne E. Jensen, der tillige er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre:

»Folk kalder sagerne for en bombe under systemet, men det handler om borgere, der har ret til sociale ydelser, fordi de arbejder og betaler skat i Danmark. Man tror, at folk bare kan komme rejsende og indkassere, at det er et tag-selv-bord, men det er slet ikke korrekt. Det avler EU-skepsis på et falsk grundlag,« siger hun til Berlingske.

I februar slog EU-Domstolen i en anden dom fast, at udenlandske studerende har ret til SU i Danmark, hvis de arbejder her, hvilket ifølge regeringen kan medføre en ekstraudgift på 200 millioner kroner årligt. Også retten til børnepenge, eksempelvis for polske arbejdere i Danmark, har været omdiskuteret. Men ifølge Anne E. Jensen er gevinsten for Danmark glemt i ligningen.

»Når du gør det samlede regnskab op, har det danske samfund mere gavn af de polakker i form af skatteindtægter og velstand i kraft af deres arbejde end det, de koster i børnetilskud. Lige siden vi blev medlem af EU, har modstanderne sagt, at EU underminerer den danske velfærdsstat, men vores velfærdsstat er mere omfattende i dag end i 1973, så det modbeviser sig selv,« pointerer formanden.

Professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet erindrer, at en afgørelse fra EU-Domstolen om ret til sundhedsbehandling i andre EU-lande for år tilbage udløste »hysteri«, der i dag har vist sig stærkt overdrevet.

»Vores sundhedsvæsen ville blive undermineret, og alle udlændinge ville komme hertil for at udnytte vores behandlingsgaranti. Nu står vi syv-otte år efter, og der har ikke været noget, som har rykket vores nationale budgetter på sundhedsområdet på nogen måde,« siger Marlene Wind til Berlingske.

I hendes optik er gårsdagens dom langt fra så »dramatisk«, som flere har gjort den til, fordi den alene fastslår, at medlemslandene ikke må lave rigide regler som et bopælskrav på tre år, men i stedet skal vurdere ansøgernes tilknytning til landet mere nuanceret. Og hun hæfter sig ved, at EU-Domstolen ved flere lejligheder har peget på, hvordan medlemslande på alternativ vis kan sikre deres ydelser mod udnyttelse.

»I juni sagde domstolen, at det ville være i overensstemmelse med EU-retten, hvis SU laves om til lån, der bliver eftergivet, hvis man arbejder i værtslandet efterfølgende. Domstolen kommer altså selv med løsninger til at undgå velfærdsturisme, så der er masser af muligheder for politikerne for at gøre noget. Vi skal ikke lave vores model om, men få den tunet til den globaliserede verden, vi gerne selv vil være en del af,« siger hun.

Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen (S), der er fungerende Europa-minister, oplyser, at SU-forligspartierne senere vil blive indkaldt til drøftelser om, hvorvidt der er behov for at justere de danske regler.

»Det er for tidligt at udtale sig om eventuelle konsekvenser for det danske SU-system. Det vil vi nu studere nøjere, og jeg vil gerne advare imod, at der skabes usikkerhed om det danske SU-system,« siger han i en skriftlig kommentar.

Hos de EU-skeptiske partier bliver dommen dog set som endnu et problematisk skridt. Ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen (Ø) er den »endnu et eksempel på, at EU ikke anerkender det danske velfærdssystem«. Enhedslisten kræver nu et dansk velfærdsforbehold eller en velfærdsgaranti fra regeringen, ellers vil partiet fremsætte forslag om at sætte vores EU-medlemskab til folkeafstemning.

Også Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) kalder på et nyt forbehold inden for velfærds- og socialpolitik. Og han afviser, at debatten er ude af proportioner.

»EU-domstolen er et integrationistisk monster, som hele tiden, dom for dom, udvider EUs magtområde. Det er ikke at male fanden på væggen, men en dybfølt og dybt reel bekymring for, at Folketinget ender med at være et rent stempelkontor for domme fra Luxembourg og kendelser fra Bruxelles,« siger han til Berlingske.

Venstres SU-ordfører, Mads Rørvig (V), råber ikke på flere EU-forbehold, men er imidlertid bekymret for, at fremtiden vil byde på flere domme, der vil kunne mærkes på de danske ydelser. Han opfordrer regeringen til nu at gå proaktivt ind i problematikken.

Dagens Gossip