Oprah satser på Broadways skrå brædder

Skrevet af Aller

13/08/2013
Hun fylder 60 år næste gang, men Oprah Winfrey er alligevel klar til at satse på en ny karriere - eller rettere genoplive en tidligere spirende succes. Hun vil være skuespillerinde med stort S og spille teater på Broadway. Winfrey har fået blod på tanden efter at have genoptaget karrieren foran filmkameraerne i Lee Daniels’ historiske drama »The Butler« - hendes første opgave som skuespiller i 15 år. Og talkshowdronningen kan se tilbage på en kort filmkarriere, der indbragte hende en Oscar-nominering allerede i første forsøg, der var Steven Spielbergs drama »Farven Lilla« fra 1985. Nu er Winfrey aktuel i »The Butler«, hvor hun spiller hustru til filmens hovedperson Forest Whitaker, og TV-matadoren må indrømme, at Broadway lokker. Hun er begyndt at læse manuskripter og håber at finde den perfekte rolle. »Der står helt sikkert Broadway i min fremtid. Der er ingen konkrete aftaler endnu, men jeg kan se det ske. Broadway indgår i min fremtid«, siger Winfrey til avisen New York Daily News. »The Butler«, der får dansk premiere den 13. september, har en usædvanligt stjernespækket rolleliste. Ud over Whitaker og Winfrey medvirker Vanessa Redgrave, Robin Williams, Jane Fonda, John Cusack, Liev Schreiber, Alan Rickman, Cuba Gooding Jr. og Mariah Carey.

Mest læste i dag