Oprah Winfrey holder loppemarked

Skrevet af Aller

04/11/2013
Der kom mindst 600.000 dollars i kassen, da Oprah Winfrey holdt sit eget loppemarked i weekenden. Hun skilte sig af med bunker af uønskede ejendele ved en auktion i Santa Barbara og skovlede penge ind til sin pigeskole i Sydafrika. De besøgende på Santa Barbara Polo & Racquet Club bød livligt på selv defekte sager. Således indbragte et par lampefødder af krystal 2500 dollars, selv om der manglede skærme. Vurderingen lød på højest 400 dollars. Et maleri af ukendt oprindelse var vurderet til max 500 dollars, men fik hammerslag ved 6.000. Winfrey holdt auktionen sammen med sin motionsrådgiver Bob Greene og de kunne tilsammen mønstre 584 katalognumre, da salget startede lørdag. Det tog mange timer at få talkshowdronningens effekter solgt, men udbyttet var til gengæld langt over forventning. Alle pengene, cirka 3,3 millioner kroner, går til Oprah Winfrey Leadership Academy for Girls uden for Johannesburg.

Dagens topnyheder