Oprejsning for de danske herrer ved svømme-EM

Skrevet af admin

14/12/2013

Dagens topnyheder

Efter en del skuffelser for de danske svømmeherrer indtil videre ved EM på kortbane i Herning var der lørdag lidt oprejsning i 100 meter medley.

Daniel Skaaning satte dansk rekord med tiden 53,41 sekunder. Så rigeligt til en plads i semifinalen, danskeren gik videre i fjerdebedste tid af alle. Ret imponerende.

Og der gik faktisk to danskere videre til semifinalerne i den disciplin. Chris Christensen svømmede i tiden 54,41, hvilket også var nok til at udløse billet til semifinalen.

Til gengæld blev det ikke til avancement for Niklas Hedegaard, der svømmede i tiden 55.64 sekunder.

De to danske herrer skal svømme semifinaler lørdag aften.

/ritzau/