Oprejsning til Benitez: Kåret som månedens manager

Det engelske fodboldforbund har kåret Chelseas midlertidige manager, Rafael Benitez, til den bedste Premier League-manager i april måned.

På trods af en nuværende tredjeplads i Premier League og en plads i en europæisk finale har Benitez haft en hård tid i klubben, hvor især klubbens fans har været efter ham.

Han fik tilhængerne på nakken efter et par svigtende resultater tidligere på året, og det blev ikke bedre, da han efterfølgende selv sendte en skideballe af sted mod selv samme fans og klubben bestyrelse.

Siden da har han dog hentet flere point til klubben, der lige nu indtager tredjepladsen, der også giver adgang til næste års Champions League.

Senere på måneden kan Chelsea tage klubbens anden europæiske titel på to år, når de møder Benfica i Europa League-finalen på Amsterdam Arena.

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV