Oprørere dræber 56 i Nigeria

Weekendens angreb menes at være hævn mod lokale borgervagtværn, som bliver dannet for at hjælpe militæret i kampen mod den islamistiske gruppe Boko Haram, der har gjort væbnet oprør siden 2009.

»Bevæbnede mænd, der menes at tilhøre Boko Haram-gruppen, gik ind i moskeen og åbnede ild mod muslimske bedende. 44 blev dræbt,« fortæller en højtstående regeringsembedsmand.

»Vi mener, at angrebene ikke er uden forbindelse den hjælp sikkerhedsstyrkerne får af borgerne, der hjælper med at identificere og få arresteret medlemmer af Boko Hara, som bor blandt dem.«

En lokal embedsmand fortæller, at formodede Boko Haram-medlemmer også plyndrede landsbyen Ngom i det nærliggende Mafa-distrikt og dræbte 12 lørdag aften.

Angrebene kommer samtidig med hærens offensiv for at slå oprøret ned i den nordøstlige del af landet.

I de seneste uger har militæret opfordret til dannelse af lokale borgervagtværn, der skal hjælpe myndighederne med at finde og arrestere medlemmer af Boko Haram.

De lokale vagtværn menes at have reduceret antallet af angreb, men nogle advarer om, at situationen kan komme ud af kontrol og føre til mere vold.

Boko Harams oprør har koste mindst 3600 livet siden 2009.

BNB/AFP

Dagens Gossip