Opsigtsvækkende forskning: Så lidt bør folk over 40 år arbejde

Går du og drømmer om færre arbejdstimer? Så er du måske ikke helt galt på den, hvis du er over 40 år.

Ny forskning viser nemlig, at personer, der er 40 år eller ældre, sandsynligvis vil have bedre af en kortere arbejdsuge, for at opretholde en effektiv arbejdsrutine. Det skriver The Independent.

Ifølge avisen viser forskning fra Melbourne Institute Worker Paper serie, at en arbejdsuge op til 25 timer faktisk er den mest gavnlige arbejdsmængde for folk over 40 år.

Mere konkret kunne forskerne konkluderer, at når en arbejdsuge for en person over 40 år overskred 25 timer, så dalede vedkommendes præstationsniveau, ligesom træthed og stress satte ind.

Problem med højere pensionsalder

- Som midaldrende og ældre vil deltidsarbejde være effektivt, hvis disse personer skal opretholde deres kognitive evner, forklarer professor Colin McKenzie, der er en af de tre ophavsmænd bag forskningen, der bygger på en række studier.

I disse studier blev 3000 mænd 3500 kvinder i Australien bedt om at gennemføre en række tests for at fastslå deres arbejdsmønster.

- I mange lande hæver man pensionsalderen, og dette betyder, at flere mennesker vil fortsætte med at arbejde til en sen alder, forklarer Colin McKenzie og fortsætter.

- Graden af ​​intellektuel stimulation kan afhænge af din arbejdstid, og arbejde kan være et tveægget sværd, idet det kan stimulere hjernens aktivitet, men også forårsage træthed og stress, hvis du har lange arbejdstider. Derfor understreger vi med dette studie, at forskelle i arbejdstid kan være vigtigt for at opretholde sin effektivitet Som midaldrende og ældre.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

Dagens Gossip