Opskrift på nyt vurderingssystem har samlet støv

Men Skatteministeriet har allerede fået et forslag til et mindre forfejlet system, forklarer forhenværende departementschef Peter Loft.

Allerede i årene 2008 og 2009 arbejdede embedsmænd i Skatteministeriet nemlig på et nyt system, som skulle løse problemerne med forkerte ejendomsvurderinger. Men selv om embedsmændene var langt med den nye model, blev denne ifølge Peter Loft aldrig forelagt politikerne.

»Det var en model, som forholdsvis hurtigt kunne komme i spil. Og tilmed var forventningen, at det administrativt var lettere at køre. Det var ikke på samme måde et stort maskineri med tusindvis af vurderinger. Det betød, at man dels på den lange bane kunne spare en masse penge, og dels kunne få en ny model hurtigt sat op,« siger Peter Loft og tilføjer, at den nye model kunne være klar på et år.

Modellen gik ud på at udskifte det store vurderingskorps og mange individuelle vurderinger med en teknisk model, hvor man i stedet indførte en ejendomsafgift, som blev udregnet efter en form for standardkvadratmeterpris sat ud fra objektive, lokale, kommunale og regionale forhold.

»Teknisk set er det en let løsning. Ikke noget man behøves at have et udvalg til at sidde med i et halvt år for at udtænke. Omvendt sætter modellen nogle begrænsninger, fordi den ikke er specielt fleksibel og dermed ikke egnet at bruge, hvis man af politiske årsager vil skrue op og ned for blusset på niveauet af ejendomsværdiskatten. Man går væk fra et princip om at vurdere meget individuelt til at prioritere meget objektivt: Hvor ligger det, hvor stort er huset, hvor nyt er det?« siger Peter Loft.

Flere eksperter peger på, at netop sådan et system kan være en god idé for at få has på de fejlagtige ejendomsvurderinger.

»Desto mere enkelt og matematisk man gør systemet, desto mindre risiko er der for, at man kommer til at opkræve et forkert beløb. Men hvis beskatningsgrundlaget skal være værdien af ejendommen, er det vigtigt at holde fast i noget af det system, vi har i dag, hvor der er sammenhæng mellem værdien af ejendommen og det, man betaler i skat for den,« siger skatteadvokat Torben Bagge.

Også skattepartner i KPMG Claus Pedersen er positiv over for den tekniske model:

»Særligt for den type ejendomme, som er meget svære at vurdere, vil det være en god idé. Kontorejendomme er eksempelvis forholdsvis lette at ramme værdien for, fordi der er meget statistik på sammenlignelige handler. Andre ejendomme er meget svære. Derfor kunne en kombination af de to modeller jo være en god løsning«.

Ifølge Berlingskes oplysninger var det netop den manglende fleksibilitet i forhold til at kunne stramme på skatteskruen, som gjorde, at systemet ikke blev fremlagt for politikerne. Men Peter Loft fortæller, at skatteindtægterne fra en sådan model ville kunne tilpasses, så de rammer samme niveau som ved det nuværende vurderingssystem.

»Modellen tog naturligvis højde for, at man ikke kunne undvære de 40 milliarder kroner i skatteindtægter om året,« siger Peter Loft.

På spørgsmålet om, hvad man ville gøre, hvis huspriserne faldt drastisk, svarer han:

»I modellen kunne man arbejde med et back-up-system, hvor man fik individuelle vurderinger, hvis der var særlige forhold, der gjorde sig gældende. I stedet for at have vurderingskorpset som udgangspunkt ville man bruge det som back-up for at undgå, at et hus pludselig blev meget lidt værd, mens ejerne betalte den samme høje afgift,« siger Peter Loft.

Den nyslåede formand for udvalget, tidligere Nykredit-topchef Peter Engberg Jensen, er ikke afvisende over for tanken om et mere skabelonagtigt system bestemt af objektive kriterier, og hvor der kun bliver lavet individuelle vurderinger i specialtilfælde.

»Det kunne man måske godt tænke på. Vi vil sætte os ned og begynde at tænke ud af boksen, og vi vil grundlæggende se på, hvordan vi får skabt et mere præcist system. Der må godt blive ændret noget i det,« siger han, men understreger også, at udvalget er pålagt at opretholde det milliardprovenu, der i dag er på boligskatter.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kender godt til den model, som Skatteministeriets embedsmænd har udarbejdet. Han understreger imidlertid, at ekspertudvalget skal ses som udtryk for regeringens ønske om »at starte helt fra bunden og få folk udefra til at se på det«.

Men det betyder ikke, at modellen fra Peter Lofts tid er helt glemt.

»Man kan forestille sig, at ekspertudvalget blandt andet ser på muligheden ved at indskrænke omfanget af vurderinger for i stedet at fastsætte andre værdier ud fra mere tekniske detaljer. Det vil jo være logisk at se på det. Om de vil bruge det fra 2008, det er deres valg. Det vil jeg ikke blande mig i,« siger han til Berlingske.

Dagens Gossip

Dagens TV