Sydafrika markerer torsdag 40-års dagen for opstanden i Johannesburgs sorte forstad Soweto i 1976, hvor fredelige demonstrationer med 15.000 studerende udviklede sig til et oprør, da politi skød med skarpt ind i folkemængden.
Soweto-oprøret, der indledte den politiske mobilisering mod apartheid, begyndte som en protest mod, at de hvides sprog - afrikaans - skulle erstatte engelsk som undervisningssprog.
Oprøret lagde grundstenen for opgøret med apartheid.
Præsident Jacob Zuma taler på årsdagen til nationen fra Soweto, hvor tusindvis af unge sorte for 40 år siden krævede reformer i skolerne.
I dag - fire årtier senere - er det stadig uklart, hvor mange mennesker politiet dræbte, da der blev skudt mod ubevæbnede demonstranter.
Men under en bølge af demonstrationer og protestaktioner blev der på få måneder dræbt mellem 500 og 1000. Billederne af vold og død i Soweto gjorde uretfærdigheden i Sydafrika kendt i hele verden og blev vendepunkt for kampen mod apartheidregimet.
Da protesterne tog til i hele Sydafrika, begyndte en ny æra med sort aktivisme, som til sidst førte til regimets fald og banede vej for valget af Nelson Mandela som præsident i 1994.
Hver dag siden det valg har Sydafrika markeret årsdagen for de første fredelige demonstrationer, hvor mange unge sorte blev skudt eller dræbt.
Politiet skød med skarpt ind i mængden, da demonstranter ikke tog flugten, men kastede med sten og drev politiet ud af området.
De følgende uger deltog unge i Sydafrikas større byer i spontane angreb på offentlige bygninger, og i august og september var der generalstrejker i hele Johannesburgområdet.
/ritzau/Reuters
