Hillary Clinton bliver efter alt at dømme Demokraternes kandidat ved præsidentvalget i USA i november.
Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet AP, som førende amerikanske medier normalt læner sig op ad i denne sammenhæng, har den tidligere udenrigsminister samlet opbakning fra mindst 2383 delegerede og superdelegerede ved de seneste måneders primærvalg og vælgermøder.
Samme konklusion når medienetværkene NBC og ABC også frem til natten til tirsdag dansk tid.
2383 er det magiske tal, som hun og modkandidat Bernie Sanders har stræbt efter at nå. Ifølge AP har hun netop nået det tal ved at have støtte fra 1812 delegerede og 571 superdelegerede.
Det betyder, at Clinton ikke længere kan hentes, medmindre hundredvis af de såkaldte superdelegerede, der har peget på hende, pludselig skifter side til Sanders, hvilket de i teorien kan. Det anses dog af iagttagere som usandsynligt, skriver Reuters.
- Vi er smigrede, AP, men vi har primærvalg at vinde, skriver Clinton på Twitter med henvisning til, at der tirsdag er primærvalg i Californien, New Jersey, North Dakota, South Dakota, Montana og New Mexico.
Flere af stederne fører Clinton i meningsmålingerne, og holder de stik, vil hun cementere sin føring kraftigt.
Demokraterne udpeger formelt sin kandidat på et konvent i juli.
Bernie Sanders har afvist at stoppe sin valgkamp, selv om alt tyder på, at han taber til Clinton.
I stedet har han opfordret de knap 500 superdelegerede, der indtil videre hælder til at pege på Clinton, til at overveje at ændre synspunkt.
68-årige Hillary Clinton, der er tidligere førstedame og udenrigsminister i USA, ser dermed ud til at skulle dyste mod Donald Trump ved valget 8. november.
Han er eneste tilbageværende kandidat hos Republikanerne. Han mangler dog ligeledes sit partis formelle nominering.
/ritzau/
