Optælling viser at Erdogan vinder tyrkisk præsidentvalg

Recep Tayyip Erdogan står til sejr ved første runde af Tyrkiets præsidentvalg. Med knap halvdelen af stemmerne talt op har han fået over 56 procent af stemmerne.

Det oplyser en tyrkisk tv-station.

Hvis den tendens holder ved optællingen af de øvrige stemmer, vinder den tyrkiske premierminister valget i første valgrunde.

Efter 43 procent af stemmerne er talt op har Erdogan fået 56,4 procent af stemmerne. Hans nærmeste rival, Ekmeleddin Ihsanoglu, har fået 35 procent af de optalte stemmer.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV