Optagelsesprøve kan blive adgangsbillet til gymnasiet

De borgerlige partier bakker op om tanken om, at unge, der ønsker at begynde i 1.g, skal bestå en optagelsesprøve først, og hos Socialdemokraterne er der også interesse for forslaget, der er udtænkt for at begrænse tilstrømningen af unge til gymnasiet.

»Det er fedt nok, at gymnasiet er en succes, og at de er gode til at få unge igennem. Men det er en udfordring, når syv ud af ti vælger gymnasiet. Vi har også i fremtiden brug for at få uddannet håndværkere, tømrere, murere og snedkere, og der har vi fået en ubalance, som vi skal have rettet op på,« siger undervisningsordfører Troels Ravn (S).

Efter sommerferien skal politikerne forhandle om en reform af erhvervsuddannelserne. Udfordringen står klar: Op mod 70 procent af de unge vælger gymnasiet efter folkeskolen, mens kun 20 procent tager en erhvervsuddannelse. Fortsætter den udvikling, vil det betyde, at Danmark vil komme til at mangle faglært arbejdskraft.

Desuden har det vist sig, at omkring en femtedel af de unge med en studentereksamen ender med at tage en erhvervsuddannelse eller ender i et ufaglært job. Det er dyrt for samfundsøkonomien, lyder argumentet fra både politikere og erhvervsliv.

Men gymnasiet har en tiltrækningskraft på de unge, der er svær at gøre op med. Gymnasiet vælges af dem, der er i tvivl om, hvad de egentlig vil. Dermed ender gymnasiet ifølge Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup (DF), som »parkeringsplads« for unge, der ikke ved, hvad de vil.

Hun har sit eget bud på at løse problemet. Krarup agter at fremsætte forslag i Folketinget om, at HF-uddannelsen omstruktureres, så det bliver en »forberedelsesskole«.

»Her foreslår jeg en forberedelsesskole, der kan tage et eller to år, hvor den unge kan tænke over, hvad man vil på lang sigt. Så kan man eventuelt tage en erhvervsuddannelse efterfølgende, eller man kan udbygge forberedelsesskolen til en studentereksamen,« siger hun.

Professor Martin D. Munk, Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, finder forslaget spændende.

»Det vil være synd at slette HF, som vi kender det, fra uddannelseskortet, fordi det er en uddannelse, der har sin egen målgruppe. Men som en tilføjelse til HF kunne man godt skabe en tredje vej ved siden af gymnasiet og erhvervsuddannelserne,« siger Martin Munk, der dog tvivler på, om det samfundsøkonomisk er rentabelt.

»To år i forberedelsesskole lyder som relativt lang tid, og hvis man derefter går videre i en anden ungdomsuddannelse, kan det jo ende med at tage lang tid, så det samfundsøkonomiske regnestykke kan jeg godt være i tvivl om,« siger han.

Ønsker man at begrænse optaget på det almene gymnasium, kan det ske ved at bruge folkeskolens afgangsprøve, mener Martin Munk.

»Det vil være ressourcekrævende, hvis alle skal gennem en optagelsesprøve. I stedet kan man jo skele til karaktererne fra afgangsprøven og bruge dem som indikator på, om vedkommende er egnet,« siger Martin Munk.

Dagens Gossip