Tidligere var det utænkeligt at bruge hjertet fra en 40-årig organdonor til en transplantation. På grund af donorens alder var der risiko for, at hjertets kvalitet ikke var god nok, og at der ikke ville gå mange år, før modtageren ville få brug for et nyt.
I dag har alderskriteriet rykket sig, og hjerter fra 50-årige bruges gladeligt til organdonation, mens organer som eksempelvis lever og nyrer fra endnu ældre donorer også tages i brug.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge statistik fra donorgruppen Eurotransplant, der blandt andet koordinerer organtransplantationer i Østrig, Belgien, Tyskland og Holland, er størstedelen af donorerne i dag over 40 år, mens de i 1990 var omkring 30 år.
Samme udvikling ser man også i Danmark, siger Finn Gustafsson, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet og formand for Dansk Transplantationsselskab.
Han kalder stigningen i donoralderen enorm og ser den som et udtryk for, at det er nødvendigt at bruge en anden type donorer i dag.
- Tidligere blev yngre mennesker donorer efter trafikulykker, men i dag har vi bedre sikkerhed i eksempelvis biler, hvilket betyder, at dem, der rent faktisk omkommer i trafikken, oftest er for kvæstede til, at man kan bruge deres organer, siger han til avisen.
- Det er naturligvis positivt, men gør det også svært at øge donorantallet på andre måder end ved at bruge organer fra marginaldonorer, som er donorer, vi tidligere ikke fandt egnede.
I dag er det ofte 40-50-årige, der ender som donorer i Danmark, og ved nogle organer kan donorerne være meget ældre end det.
Takket være ny teknologi har det vist sig at fungere godt med de ældre donorer, men løsningen er ifølge Finn Gustafsson ikke optimal.
Udfordringen ved at være presset til at bruge organer fra ældre donorer er, at de holder mindre godt og kan give en kortere levetid.
/ritzau/
