Ifølge Dansk Flygtningehjælp kan den yderste konsekvens ved at fratage lande udviklingsbistand være, at vi får flere asylansøgere.
Det er ellers den modsatte effekt, som regeringen og blå blok håber på med et nyt forslag, der skal gøre det muligt at tage bistanden fra de lande, der nægter at tage imod afviste asylansøgere.
Men regeringen kan ende med at skyde sig i foden, hvis de fører forslaget ud i livet.
- At tage den fulde konsekvens af at fratage fattige og kriseramte lande støtte vil bare forøge problemet med migration og fordrivelse, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Han forstår dog godt frustrationen i regeringen, når det kommer til de omkring 1300 afviste asylansøgere, som man ifølge regeringen ikke kan sende retur, selv om de har fået afslag på asyl.
- Vi er enige i, at landene skal tage ansvar for egne borgere. Vi er også derfor enige i, at afviste asylansøgere skal kunne modtages af egne lande, siger han.
Men problemet er ikke så simpelt, at økonomiske trusler nødvendigvis vil hjælpe, lyder det fra eksperter.
Forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Lars Engberg-Pedersen vurderer, at flere lande ikke vil tage deres egne borgere retur og derfor ofrer bistanden.
Og det vil i sidste ende gå ud over de fattigere borgere, der fortsat lever i landene, siger Andreas Kamm.
- Lukkede man for den europæiske udviklingsbistand til visse lande, så ville de synke dybere ned i konflikt og fattigdom, og dermed ville migrationspresset stige. Så man ville få det modsatte af, hvad vi ønsker, siger han.
Der er stor politisk bevågenhed på de afviste asylansøgere i hele Europa, og Danmark er langt fra det eneste land, der overvejer at true lande til at tage imod borgere.
Der findes dog ikke anslåede tal for, hvor mange asylansøgere fra lande, der modtager udviklingsbistand, der ville kunne sendes retur, hvis man fratog dem udviklingsbistanden.
/ritzau/
