Organtyv stjæler kinesisk drengs øjne

Drengen blev fundet af sine familiemedlemmer få timer efter, at han var blevet meldt savnet. Til Shanxi Television, som er en af de førende TV-kanaler i Kina, siger den dybt berørte far:

»Han havde blod over hele ansigtet. Hans øjenlåg vendte vrangen udad, og inde i selve øjenhulen var øjnene væk«.

Drengens øjne blev efterfølgende fundet i nærheden af hans hjem, hvor han legede. Øjnenes hornhinder var dog blevet fjernet.

Ifølge kinesisk TV blev drengen bedøvet, inden gerningsmanden flåede hans øjne ud.

Overfaldet har vakt forfærdelse på Kinas sociale medier.

»Det her er helt usædvanlig ondt gjort,« skriver en bruger af Sina Weibo, som er det kinesiske pendant til Twitter.

»Hvordan kan man være så ond? Hvilken tragisk skæbne det barn har lidt,« fortsætter brugeren.

Organhandel og -tyveri er et stort problem i Kina, hvor der 300.000 patienter årligt skal gennem en transplantation. På grund af mangel på donorer får kun omkring 10.000 patienter den nødvendige transplantation, skriver AFP.

I 2012 blev syv personer anholdt og efterfølgende fundet skyldige i at sælge en nyre og bruge bruge pengene på produkter som iPhone og iPad.

En unavngiven organtyv fortalte i 2010, at organer fra børn var særlig attraktive på det sorte marked, da »de fleste mennesker synes, at jo yngre donoren er, jo bedre er kvaliteten af organerne«.

Politiet har sat en dusør på 100.000 yuan svarende til lidt over 90.000 kroner for information, der leder politiet på sporet af gerningsmanden, som eftersigende skulle være en kvinde.

Dagens Gossip