Orkan over Kina kræver 25 liv

I stedet gik det hårdt ud over den sydlige kinesiske provins Guandong, hvor »Usagi« slog til med fuld styrke og med vindstød på op til 185 kilometer i timen blandet op med store regnmængder.

BBC skriver, at mindst 3,5 millioner indbyggere er påvirket af orkanen, der har afbrudt fly- og togforbindelserne mellem nogle af Kinas største byer, Guangzho, Shenzen og Hong Kong.

Orkanen havde på forhånd udløst et massivt alarmberedskab og myndighederne har blandt andet evakueret op mod 80.000 indbyggere fra truede områder til sikkerhed i Fujian-provinsen og udstationeret 50.000 hjælpearbejdere.

Ifølge myndighederne er mindst 7.500 boliger ødelagt.

»Det er den stærkeste orkan, jeg har oplevet, og jeg er glad for, at vi havde truffet vores forholdsregler,« sagde en indbygger i byen Shanwei, i det østlige Guandong.

Selv om kraften er gået lidt af »Usagi«, advarer myndighederne om, at den fortsat farer af sted med 165 kilometer i timen og trækker spor af ødelæggelse i Perleflodens delta i bugten mellem Macau og Hong Kong.

Dagens Gossip