Osbourne: Energidrikke skyld i krampeanfald

Midt under optagelserne til et tv-program faldt rockstjerne-datteren Kelly Osbourne sidste år pludselig om med kramper. Hun blev indlagt med lynets hast, og efterfølgende har hun gennemgået et hav af undersøgelser for at finde ud af, hvad der lå til grund for anfaldet.

Men ingen læger er kommet nærmere end diagnose for den 29-årige tv-vært, der blandt andet medvirker i tv-programmet "Fashion Police".

Men det er hendes mor til gengæld. Sharon Osbourne er nemlig sikker på, at hun ved, hvad der har sendt datterens helbred på afveje.

Kelly Osbourne, der kan kalde den berømte rockstjerne Ozzy Osbourne for far, har nemlig et massivt forbrug af energidrikke. Og det mener Sharon Osbourne kan være forklaringen på krampeanfaldene.

- Min tanke er, altså, du kender de der energidrikke? Dem drikker hun en del af, hun hælder dem bare ned, fordi de optager hendes tv-show så tidligt om morgenen, fortæller moderen til tv-værten Larry King ifølge Female First.

Mens Kelly Osbournes er afhængig af de sukker- og koffeinfyldte drikke, har hendes far tidligere været ude i langt værre misbrug med stoffer og alkohol.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip