Oscar-vinder: Mine børn er flove over mig

Selv om ens mor har vundet en Oscar-statuette og er elsket verden over for sit talent, sødme og charme, er det ikke altid lige fedt at være barn af skuespillerinden Reese Witherspoon.

Det fortalte den 38-årige skuespillerinde selv i tv-showet "Ellen DeGeneres."

- Det er blevet værre. Min 11-årige dreng blev så pinlig berørt over mig, da vi her forleden kørte i bil sammen. Jeg havde taget en kop kaffe med og pludselig udbrød han: "Der er kommet læbestift på kaffekoppen, det er så pinligt," fortalte Witherspoon om episoden, der ikke slog hende ud:

- Jeg sagde bare til ham, at han måtte se at komme over det, for jeg har masser af løbestift, lød det fra skuespillerinden, hvis toårige søn heldigvis stadig synes, at mor er den sejeste i verden. Han er nemlig vild med at få taget billeder med sin berømte mor.

Men én, der altid er på Witherspoons side, er hendes manager-mand Jim Toth, der holder hende oppe.

- Det betyder så meget for mig, at han altid fortæller mig, hvor fantastisk jeg er, og hvor meget han elsker det, jeg gør. Jeg føler mig så heldig over det.

Witherspoon har den 11-årige dreng Deacon og den 15-årige datter Ava med sin eksmand Ryan Philippe. Faren til hendes toårige søn Tennessee er Witherspoons nuværende mand, manageren Jim Toth.

Næste gang, hun kan ses på de danske biograflærreder, er med filmen "Wild," som har premiere den 12. marts 2015.

Newspaq

Dagens Gossip