Otte amerikanske regnskaber du skal holde øje med

Aktieanalysechef, Bjørn Schwarz fra Sydbank har sat navn på syv vigtige regnskaber og en enkelt begivenhed, som er værd at holde øje med. Sidstnævnte finder sted allerede i dag

Pandora:Hold øje med investordagen i Signet Jewelers, som finder sted tirsdag. Signet er den største forhandler af Pandora-smykker i USA og vil måske give oplysninger om, hvordan det går.

Tiffany & Co. Den store og hæderkronede smykkevirksomhed er værd at holde øje med primært som en indikator for forbruget og amerikanernes appetit på smykker. Dog må man vente helt til den 26. november, før der er nyt - så Pandora, når faktisk at komme med nyt først, nemlig den 12. november.

Novo Nordisk:Eli Lilly kommer med regnskab 24. oktober og Bristol-Meyers Squibb (BMS) den 23. oktober. De kan give sidste nyt om diabetesmarkedet i USA, prisudviklingen og aktuelle markedsandele.Lundbeck:Regnskabet fra Forest Laboratories kan fortælle noget om, hvad man kan forvente sig af Lundbecks nyligt godkendte lægemiddel Brinttellix, som er et antidepressiv, der spås potentiale til at blive en blockbuster. Forest Laboratories har forskudt regnskabsår og udsender resultaterne fra andet kvartal den 23. oktober.

GN Store Nord:Også Plantronics har forskudt regnskabsår, så det er andet kvartalsregnskabet, der sendes på gaden den 29. oktober. Ligesom GN Store producerer virksomheden blandt andet head sets, og kan dermed give et billede af markedsudviklingen inden for det segment.

Coloplast: Investorer med interesse for medico-virksomheden Coloplast kan holde øje med Convatec 23. oktober og CR Bard, der producerer medicinsk udstyr, og derigennem danne sig et billede af vækstudviklingen inden for kronisk behandling - hovedsageligt på det amerikanske marked.

Dagens Gossip

Dagens TV