Otte ansat i akutjob i ældreplejen i Aarhus

2. januar starter otte sosu-hjælpere og husassistenter i akutjobs på lokalcentrene i Aarhus Kommune.

De otte er første bølge i de 40 nye job, også kaldet Akutjob+, som Sundhed og Omsorg har oprettet for at styrke kerneopgaven og derigennem give ledige, der risikerer at miste dagpengene, mulighed for at søge stillingerne ved at opslå stillingerne som akutjob.

- Vi gør hvad vi kan for at dæmme op for den dagpengekatastrofe, der truer mange arbejdsløse, siger fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg Thomas Medom (SF) og fprtsætter:

- Heldigvis er der ikke særlig mange inden for sosu-fagene og de øvrige sundhedsfaglige uddannelser, der er i akut fare for at falde ud af dagpengesystemet, men vi udvider Akutjob+ til også at gælde for pedeller og brancheskiftere med interesse for sosu-faget. I begyndelsen af januar tager vi en ny ansøgningsrunde, og jeg regner bestemt med, at vi har 40 ansat i akubjob rundt om på lokalcentrene i løbet af januar og februar.

De 40 stillinger er midlertidige ansættelser på 6 måneder, med mulighed for forlængelse i op til et år. I løbet af ansættelsen bliver det afklaret, om de har brug for et kompetenceløft, så de står bedst muligt rustet til fremtidige jobmuligheder. De 40 akutjobs vil koste 16 millioner kroner, som hentes fra Sundhed og Omsorgs opsparing.

Ud over de 40 nye akutjobs i Sundhed og Omsorg har Aarhus Kommune forpligtet sig til at ansætte 180 ledige, der er i fare for at miste dagpengeretten.

Dagens Gossip