Otte fejl du laver når du tager mascara på

Her gik vi lige og troede, at den del i det mindste var let. Men åbenbart er det en videnskab helt for sig at tage mascara rigtigt på.

Bustle har lavet en liste over de typiske fejl, vi laver, når vi tager mascara på:

1. Du ‘pumper’ staven
Det er nærmest blevet en vane for mange af os lige at trække mascara-børsten ind og ud et par gange, måske fordi vi tror, vi så får mere farve ud til vores vipper.
Men faktisk er ‘pumpningen’ af mascaraen helt unødvendig, og det gør, at mascaraen tørrer hurtigere ud, end den ellers ville have gjort. Og når det kommer til stykket, har vi faktisk slet ikke brug for så meget mascara for at farve vores vipper.

2. Du tørrer ikke børsten af
Når du trækker mascarabørsten ud af sit hylster, sidder der en masse ekstra farve fast, som du faktisk slet ikke har brug for. Husk at tørre det af, for eksempel på kanten af beholderen, for så undgår du nemlig klumper ved påførslen.

3. Det første lag skal være vandfast
Vi du gerne have dine vipper til at bøje smukt opad, så hjælper det at lave det første lag med en vandfast mascara, skriver Bustle.

4. Husk at dreje staven
Det nytter ikke noget bare at sætte mascarabørsten ved vipperne og trække ligefrem, for så bliver de ikke ordentligt farvet. Børsten skal “vrikkes”, mens du holder den vandret og trækker opad.

5. Du lægger ikke nok lag på
Måske er du en af de mange kvinder, som nøjes med at lægge et enkelt eller højst to lag mascara, fordi du synes, det ellers kommer til at klumpe helt forfærdeligt?
Faktisk, skriver Bustle, får du et langt bedre resultat med en god vippe-volumen og -længde, hvis du lægger mellem tre og fem lag mascara. Men husk, som der står i punkt 3, at det første lag skal være vandfast.

6. Du adskiller ikke vipperne
Uanset hvad kan det være rigtig svært at undgå, at mascaraen klumper, men du kan heldigvis nemt skaffe dig en vippe-børste, som kan hjælpe dig.

7. Vent med at rette fejlene
Rammer du ved siden af og kommer til at smøre lidt mascara ud på kinden, så vent hellere med at tørre det af, til det er tørt. Hvis du prøver at fjerne det, mens det stadig er vådt, gør du bare ondt værre. Men når den er tør, kan pletten faktisk for det meste fjernes ved hjælp af en blid kradsen med neglen.

8. Du smider ikke din mascara ud
Behold ikke en åbnet mascara i over seks måneder, skriver Bustle. Tre måneder er ifølge dem at foretrække.

Dagens Gossip