Otte ting, mænd altid finder attraktive hos kvinder

Skrevet af Ronja Ryde

24/06/2014

Mest læste i dag

- Hør nu, vi kan sagtens sidde her og lade som om, at fyre ikke  går efter de piger, der er forfærdelige, ubehagelige og helt forkerte for dem, fordi de synes, de er lækre. Men vi ved jo allesammen, at det ikke passer.

Sådan indleder Rob Fee et blogindlæg hos Thought Catalog.

Han har besluttet sig for at tage bladet fra munden og dele ud af sandheden om, hvad fyre går efter i deres damejagt. Overraskende nok er det dybere kvaliteter frem for bare udseende.

Se, hvilke otte ting, mænd, ifølge ærlige Rob Fee, ubevidst sætter flueben ved i deres søgen efter kvinder:

1. Hun er passioneret omkring noget. Hvad som helst
Nå en kvinde har en passion, er det meget lettere at gøre noget specielt for hende. Blomster er fine nok, men hvis hun er helt vild med, for eksempel, eksotiske fisk, kan du overraske hende med en Lambchop Rasbora-fisk fra Thailand.
En passion giver jer noget, I kan dele og lære hinanden om.

2. Hun har sans for humor
Du behøver ikke ligefrem være standup-komiker, men der er ikke meget, der er mere tiltrækkende end en kvinde, der kan få dig til at grine.

3. Hun er beslutsom
Der er stor forskel på at være stædig og at være beslutsom. Beslutsom betyder, at du kan tage en beslutning og stå ved den. Du ved, hvad du vil have, og du tør gå efter det. Det betyder ikke, at du holder op med at snakke i tre dage, hvis du ikke får din vilje. Men hvis du har sat dig et mål, vil du gøre hvad som helst for at nå det.

4. Hun lægger mærke til de små ting
Engang, hvor jeg datede en pige, og da vi snakkede i telefon sammen, nævnte hun, at hun elskede at få nye sokker. Næste gang, vi var på date, havde jeg en lille gave til hende. Hun pakkede den op og fandt et par nuttede sokker. Hun så helt forvirret ud, og spurgte, hvorfor jeg havde købt dem. “Jeg huskede bare, at du forlede sagde, at du godt kunne lide at få det”, sagde jeg.
Jeg ved godt, det ikke var en stor og vild gave, men det er altid rart med nogle, der værdsætter de små ting.

5. Hun er rar
Det er næsten ligemeget, hvor smuk du er - hvis du er ondskabsfuld, så er det det værste for os. Folk, der er søde mod andre og ikke forventer noget til gengæld, er beundringsværdige.

6. Hun er god til at hænge ud med dine venner
Hun behøver ikke være en af gutterne og bælle øl med os, men hvis hun kommer godt ud af det med dine venner, så er det virkelig smukt. Det skal naturligvis gå begge veje, for han skal også kunne hænge ud med hendes venner. Men for en fyr betyder det rigtig meget at være sammen med en kvinde, som ikke kun er din partner, men også en af dine vener.

7. Hun har sin egen stil
Det er ligegyldigt, hvordan hendes stil er, så længe hun går op i det. Og så længe det er hygiejnisk, forresten. Jeg datede engang en pige, som holdt op med at barbere sine kropshår, fordi hun sagde, at folk, der kan lide det hårløse look, er pædofile. Men kan det måske tænkes, at de ikke er tiltrukket af børn, men i stedet bare hader, når du holder op med at barbere dig og tage bad og stinker af våd grævling.

8. Hun er glad
Der er selvfølgelig ikke nogen, der er glade hele tiden. Men hvis du begynder at tude hver gang, du får lidt at drikke, og begynder at snakke om din første kæreste, så er det ikke sjovt for os. Vær glad for det, du har, og det sted, du er i dit liv. Og så slipper du også for de der klamme fyre i baren, der kommer hen og spørger dig “nååh, hvorfor smiler du ikke?”