Over 100.000 støtter bevarelse af familielægen

Det er begrebet ”familielæge” som rører danskerne. Begrebet dækker over de praktiserende læger, som sidder i egne lægehuse ude omkring i Danmark.

I efteråret under overenskomstforhandlingerne blev der af regionerne fremsat nye krav til de praktiserende læger, under betegnelsen ”produktivitetsgevindster”.

Kravende omfatter blandt andet at de danske læger skal opgive vigtige dele af deres medbestemmelsesret, og derved for eksempel ikke længere selv kan bestemme, hvor lægehusene skal ligge, om der skal foregå tilbagebetalinger, hvis regionerne finder fejl i regninger, og ikke nok med det, så skal de arbejde mere for den samme betaling.

-Der er ingen blandt de praktiserende læger, som kan se disse krav som rimelige, og vi har med FB-siden vist, at der er stor opbakning i befolkningen til, at familielægerne fortsat skal være herrer i eget hus, og at vi ikke skal pålægges nye produktivitetskrav, som i sidste ende vil føre til mindre tid til den enkelte patient, det som vi har symboliseret med "nej til rationering af lægehjælp", fortæller Henrik Dibbern formand for PLO, Praktiserende Lægers Organisation.

Dagens Gossip