Over 23.000 har sikret sig billet til Robin Hood

Mere end 23.000 har allerede sikret sig billet til næste års helt store skovtur, hvor Det Kongelige Teater vender tilbage til Ulvedalene i Dyrehaven nord for København.

Robin Hood med Mikael Birkkjær i hovedrollen, Cecilie Stenspil som den smukke Lady Marian og Thomas Bo Larsen som den joviale væbner Broder Tuck, foruden en bred skare af kendte skuespillere, fyrige heste, dygtige bueskytter og spektakulært kæmpe-teater under åben himmel, rammer rent ind i danskernes teaterønsker. Siden billetsalget åbnede for nyligt har mere end 23.000 sikret sig billet.

Det er sjette gang, Det Kongelige Teater indtager Dyrehaven med en spektakulær eventyrforestilling. Tidligere har titler som Ivanhoe, Thor og De tre musketerer trukket tusindvis af familier til Ulvedalene.

Robin Hood har premiere 29. maj næste år.

Dagens Gossip

Dagens TV