Over 350 døde i trafikken under thailandsk nytårsfejring

Den thailandske fejring af nytåret, den såkaldte Songkran, er på mange måder også en tragisk tid for mange thailændere.

I løbet af fejringen og feriedagene, der strækker sig over fem dage og sluttede onsdag, har ikke færre end 364 personer mistet livet i trafikken.

Hertil kommer 3070 kvæstede, oplyser thailandske myndigheder fredag.

Myndighederne giver spritbilisme og fartovertrædelser skylden for cirka halvdelen af de mange dødsfald, som indtraf i løbet af de fem fridage.

Antallet af omkomne er 42 flere end en tilsvarende ferieperiode i fjor.

Ifølge et studie fra Transportation Research Institute i Skotland findes der kun et land i verden, hvis veje er farligere at færdes på end de thailandske.

Helt i bund finder man den sydafrikanske nation Namibia.

/ritzau/dpa

Dagens Gossip