Over 400 er blevet bondefanget i annoncer på Facebook

Forbrugerrådet modtager i stigende grad henvendelser fra frustrerede forbrugere, der er blevet fuppet på blandt andet Facebook.

En tvivlsom forretningsmetode har bredt sig i annoncer, hvor forbrugere møder en annonce med tilbud om at modtage en gratis prøvepakke på alt fra creme og slankemidler til film eller underbukser.

Efterfølgende viser det sig så, at man er blevet tilmeldt et dyrt og fortløbende abonnement, og hvis man ikke betaler, følger firmaerne ofte op med trusler om inkasso og registrering i RKI. Det skriver forbrugerbladet Tænk.

Nyt styresystem til iPhone: Mange står med en ubrugelig telefon

I løbet af et par år har Forbrugerrådet modtaget 400 henvendelser netop om denne fremgangsmåde.

Formand i Forbrugerrådet Anja Philip vil have strammet reglerne på området:

- De henvendelser, vi modtager, er nok desværre kun toppen af isbjerget. Der er formentlig tusinder af forbrugere, der er blevet bondefanget ind i et abonnement, de ikke anede eksisterede. Derfor håber jeg, at myndigheder og politikere vil være med til at sætte en stopper for, at firmaerne kan lade en vareprøve eller en prøveperiode gå direkte over i et abonnement, før forbrugeren aktivt har bekræftet, at man vil fortsætte i en fast ordning, siger Anja Philip til Tænk.

Læs også: Danskerne holder igen på pengene

Firmaerne er så smarte, at de lokker med prøvepakker eller gratis ting, mens det med at forbrugeren binder sig til et abonnement er gemt godt af vejen. Det kan være gemt godt væk i en længere tekst, som man skal klikke sig videre til for at få adgang.

Har du været udsat for den tvivlsomme forretningsmetode, så skriv det gerne nedenunder.

Dagens Gossip