Over 500 oprørere og soldater meldes dræbt i Aleppo

Skrevet af admin

06/08/2016

Mest læste i dag

Over 500 oprørere og soldater i den syriske hær har mistet livet under den sidste uges kampe om kontrollen over storbyen Aleppo.

Det rapporterer det sædvanligvis velorienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der baserer sine oplysninger på et netværk af informanter i kampområderne.

Organisationen kan ikke give et helt præcist tal for de dræbte, men fortæller, at flertallet af de døde siden 31. juli er oprørere og radiale islamister.

- Det skyldes regimets overlegenhed i luften og intense russiske luftangreb, siger organisationens leder, Rami Abdel Rahman.

Han tilføjer, at mindst 130 civile også er dræbt siden søndag. De fleste af dem i områder, der kontrolleres af oprørerne.

/ritzau/AFP