Over en kvart million danskere så TV 2 Fri

Danmarks nye fritidskanal om hobby, hus og have, TV 2 Fri, fik en særdeles god modtagelse hos danskerne på kanalens første dag, søndag, hvor kanalen i højt solskin bød seerne velkommen.

Her opnåede TV 2 Fri en seerandel på samme niveau som etablerede kanaler som for eksempel TV 2 Zulu, Kanal 4 og DRK, og TV 2 Fri var større end blandt andet TV3 PULS, DR Ramasjang og DR Ultra.

Knap to procent af danskernes tv-sening foregik søndag på TV 2 Fri – langt mere end kanaler som f.eks. TV 2 News, TLC og DRK havde på deres premieredag.

Næststørste kanal

I en times tid på premieredagen var TV 2 Fri Danmarks næstmest sete kanal – kun overgået af TV 2.

Det gennemsnitlige seertal til den direkte udgave af ”Frihuset” var 119.000, men over en kvart million danskere – præcis 265.000 – så mindst fem minutter af førstegangsvisningen af ”Frihuset” på enten TV 2 Fri eller TV 2.

Dagens Gossip