Overbelægning på sygehuse koster hundredevis af danskere livet

Mange forbinder overbelægning med senge på gangene og uværdig pleje, men det kan være mere alvorligt end som så.

Når der er for travlt, så er der flere, som dør. Det er en de farlige konsekvenser for de proppede medicinske afdelinger, ifølge rapport, som blev udgivet sidste år.

Rapporten viste blandt andet, at der er en stigning på 9 procent i dødeligheden, hvis belægningen er på 110 procent.

I andre lande kører man med en væsentlig lavere belægning, end man gør i Danmark.

Læs også: Disse tre ting bør du huske, hvis du  skal have medicin med på ferie

På flere medicinske afdelinger i Danmark har man i længere perioder kørt med 100 procent belægning og over.

Undersøgelsen dækker 12 år og omfatter 2,65 millioner indlæggelser, og den tegner et dystert billede for patienter på fyldte afdelinger.

Men på trods af de alvorlige tal, mener forsker Flemming Madsen, at regionerne har prioriteret forkert, når det kommer til overbelægningen.

Han står bag rapporten om sammenhængen mellem overbelægning og øget dødelighed.

Penge skal ikke alene løse problemet
Hos organisationen Danske Patienter synes de også, at der stadig mangler fokus på overbelægningen.

- En af de ting, man kunne kigge på, er, hvordan regioner, kommuner og praktiserende læger arbejder sammen, siger direktør Morten Freil til Dagens.dk.

Han bakkes op af Flemming Madsen i, at det ikke nødvendigvis kun er penge, som kan løse problemet.

- Først og fremmest ville jeg ønske, at man fik lavet nogle undersøgelser af, hvad der kunne gøres, så man kunne komme overbelægningen til livs, siger Flemming Madsen.

Læs også: Aarhus Universitetshospital indsætter verdens mindste pacemaker

Morten Freil mener dog stadig, at flere penge er nødvendigt i forbindelse med andre tiltag.

Det antal kroner, som den nye regering har sat af, er ikke nok, siger han.

Han peger desuden på, at der for én patient skal være én plan, så planlægningen for hver enkelt patient bliver bedre.

Dagens.dk  har forsøgt at få en kommentar fra Danske regioner, men det har endnu ikke været muligt.

Hvis du eller en, du kender, har oplevet livsfarlige fejl begået på en alt for travl afdeling, så hører vi gerne fra dig/jer på [email protected].

Dagens Gossip