Overblik: Bomberne i Boston

* Klokken 14.50 lokal tid mandag, omtrent tre timer efter, at de første professionelle løbere krydsede målstregen ved Bostons traditionsrige maraton, blev to kraftige eksplosioner udløst på nordsiden af Boylton Street i Boston.

* Mange motionsløbere var fortsat i færd med at fuldføre løbet, da eksplosionerne indtraf.

* Politiet har bekræftet, at mindst tre personer har mistet livet som følge af eksplosionerne. En af dem er en otteårig dreng, siger en politikilde, som tv-stationen NBC har talt med.

* Over 140 personer er såret, siger sygehuskilder til CNN. Mindst otte af dem skulle være børn.

* 74 danskere var tilmeldt løbet i Boston, men Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke fået meldinger om sårede danskere.

* Bomberne blev udløst med fem sekunders mellemrum. De var placeret mellem 45 og 90 meter fra hinanden, skriver flere medier.

* Politiet i Boston har bekræftet, at en tredje udetoneret bombe er fundet i området.

* Kort før klokken 16 lokal tid bliver der også meldt om en eksplosion på John F. Kennedy-biblioteket i Boston. Det viste sig senere, at der var tale om en brand.

* Mindst 15 blokke i Bostons centrum er spærret af.

(Kilder: NTB, Reuters, AFP, CNN, NBC)

/ritzau/NTB

Dagens Gossip

Dagens TV