OVERBLIK: Disse SF'ere har forladt posterne på 48 timer

Skrevet af admin

31/01/2014

Dagens topnyheder

Siden SF's hasteindkaldte møde onsdag aften, der resulterede i, at partiet måtte forlade regeringen, har en række profiler enten forladt partiet eller forladt deres poster.

Her kan du danne dig et overblik.

* Onsdag

Peter Westermann træder tilbage som den ene af SF's to næstformænd.

Den politiske ordfører og finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, forlader sine poster i protest mod partiets linje.

* Torsdag

SF's fungerende gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt, indstiller natten til torsdag sit hverv på grund af partiets linje i Dong-sagen.

Annette Vilhelmsen meddeler, at SF træder ud af regeringen, og at hun træder tilbage som formand for partiet.

Sundhedsminister Astrid Krag skifter fra SF til Socialdemokraterne.

* Fredag

Miljøminister Ida Auken skifter fra SF til fordel for De Radikale.

Lejres borgmester, Mette Touborg, stopper som den anden af de to næstformand i SF.

Thomas Klimek, der er medlem af SF 's landsledelse, siger, at han ønsker at stoppe som medlem af landsledelsen.

På et ekstraordinært landsmøde den første weekend i marts, skal partiet vælge ny formand.

/ritzau/