OVERBLIK: Dopingskandalen i Rusland

Skrevet af admin

24/07/2016

Mest læste i dag

Siden den tyske TV-station ARD anklagede Rusland for systematisk doping i december 2014, er skandalen kun vokset.

Mindre end to uger før OL i Rio er det endnu uvist, hvilke russiske atleter der får mulighed for at stille op, efter at Den Internationale Olympiske Komité, IOC, søndag har besluttet at overlade Ruslands OL-skæbne til de enkelte specialforbund.

Her præsenteres en tidslinje over hele forløbet.

* 2014:

3. december:

I en dokumentar på den tyske tv-station ARD anklages russisk sport for gennemgribende korruption og for systematisk at dække over positive dopingprøver. Anklagerne bygger på hemmelige optagelser og vidneudsagn.

16. december:

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) nedsætter en kommission på tre mand, der skal undersøge anklagerne. Kommissionen ledes af den tidligere Wada-chef Dick Pound.

* 2015

16. september:

Wada udsender varsling om, at hjertemedicinen meldonium per 1. januar kommer på listen over forbudte stoffer på grund af stoffets præstationsfremmende effekt og et bemærkelsesværdigt massivt forbrug af stoffet særligt blandt østeuropæiske udøvere.

4. november:

Den tidligere præsident i Det Internationale Atletikforbund (IAAF) Lamine Diack anklages for at have dækket over positive dopingprøver under sin præsidentperiode og for at have modtaget penge for dette.

9. november:

Wada offentliggør sin rapport om doping i russisk atletik. Konklusionen lyder på systematisk og statsstøttet doping.

13. november:

IAAF suspenderer Det Russiske Atletikforbund (Araf) fra al konkurrence med øjeblikkelig virkning, og så længe landet ikke lever op til de internationale antidopingregler. Så længe Araf er suspenderet, kan landets atletikudøvere ikke deltage i internationale konkurrencer.

17. november:

Anti Doping Danmark (ADD) støtter udelukkelsen fuldt og helt. - Med Wadas uafhængige kommissions rapport har der vist sig et organiseret dopingregime i russisk atletik, der efter alt at dømme rækker højt op i det russiske politiske system, siger ADD-direktør Michael Ask Hansen.

* 22. december:

BBC har fået fat i en mail fra IAAF's vicegeneralsekretær, Nick Davies, som viser, at forbundet ville skjule viden om dopede russiske atleter.

* 2016

1. januar:

Meldonium-forbuddet effektueres. Alle målinger af meldonium-indtag vil efter denne dato tælle som dopingforseelser.

15. februar:

Den tidligere administrerende direktør i Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) Nikita Kamayev bliver fundet død. En uge senere kommer det frem, at han ville skrive en bog og i den afsløre sandheden om russisk doping.

7. marts:

Tennisstjernen Maria Sharapova fortæller, at hun under Australian Open i januar blev testet positiv for meldonium, men i øvrigt havde brugt stoffet gennem ti år.

8. marts:

To stjerner i hurtigløb på skøjter - Semion Elistratov og Pavel Kulizjnikov - afsløres også for brug af meldonium.

11. marts:

En særlig taskforce under IAAF vurderer, at Rusland fortsat mangler et "betydeligt" stykke vej, før russisk atletik på tilfredsstillende vis lever op til de internationale krav og dermed kan komme med til OL.

17. marts:

Den russiske svømmestjerne Yulia Efimova udelukkes på grund af en positiv meldonium-test.

21. marts:

Fire russiske atletikudøvere testes positive for meldonium.

22. marts:

Mindst ti russiske brydere er taget for doping.

23 marts:

Avisen The Times hævder, at Rusland også har anvendt systematisk doping i svømning.

12. maj:

Grigory Rodchenkov, den tidligere chef for Ruslands antidoping-laboratorium, går i eksil i USA. Han afslører, at der foregik systematisk doping i Rusland, som inkluderede mindst 15 russiske medaljevindere ved vinter-OL i Sotji i 2014. Den systematiske doping foregik i tæt samarbejde med Ruslands sportsministerium og landets efterretningstjeneste.

15. maj:

Vitaly Mutko, Ruslands sportsminister, som tre dage tidligere kaldte Rodchenkovs anklager for absurde, siger nu, at han er både flov og ked af dopingskandalen.

21. maj:

Svømmeren Efimova får ophævet sin midlertidige karantæne for brug af et forbudt stof.

22. maj:

Selv om Efimova har fået ophævet sin midlertidige suspendering, vil Den Internationale Svømmeunion, Fina, stadig køre en sag mod svømmeren. Det er uvist, om hun efter sagens afgørelse kan stille op ved OL.

8. juni:

Et fjerde ARD-program hævder, at russiske myndigheder har dækket over trænere, som har været involveret i systematisk doping af atleter i Rusland. Sportsminister Mutko skulle angiveligt være involveret i at skjule snyderiet.

8. juni:

Sharapova idømmes en karantæne på to år for brug af doping, meddeler Det Internationale Tennisforbund, ITF. Karantænen gælder fra 26. januar 2016.

15. juni:

Wada offentliggør en rapport, som belaster Rusland yderligere. Rapporten beskriver i detaljer, hvordan det ikke har været muligt at gennemføre 736 dopingprøver af russiske atleter af forskellige årsager.

17. juni:

Bestyrelsen i IAAF mødes i østrigske Wien og beslutter, at Ruslands Atletikforbund fortsat skal være udelukket fra al international atletik, hvilket medfører, at de russiske atletikudøvere står til at gå glip af OL. Det er stadig et åbent spørgsmål, om bevisligt rene atletikudøvere kan få dispensation af IAAF til at stille op ved OL - eventuelt under et neutralt flag eller OL-flaget.

21. juni:

På et møde i Lausanne beslutter IOC, at såfremt IAAF giver OL-dispensation til bevisligt rene russiske atletikudøvere, skal disse stille op under det russiske flag. Samtidig meddeler IOC, at grundet mistilliden til både Ruslands og Kenyas antidopingarbejde, skal samtlige atleter fra de to nationer individuelt godkendes af deres respektive nationale forbund for at komme til OL.

1. juli:

Den russiske 800-meter-løber Yuliya Stepanova, der har fungeret som whistleblower under den russiske dopingskandale, kan måske stille op til OL i Rio. IAAF giver hende grønt lys, men sagen skal vendes i IOC's etiske udvalg.

4. juli:

Den Internationale Sportsdomstol, CAS, oplyser, at man har modtaget en appel fra 68 russiske atletikudøvere samt Ruslands Olympiske Komité omkring OL-udelukkelsen af russisk atletik. CAS oplyser, at den senest 21. juli vil komme med en afgørelse i sagen.

10. juli:

Med undtagelse af længdespringeren Darya Klishina har IAAF ifølge Ruslands Olympiske Komité givet afslag til samtlige russiske atletikudøvere, der individuelt har ansøgt om at stille op i internationale konkurrencer under neutralt flag. Det er tidligere kommet frem, at IAAF har modtaget 136 ansøgninger. Klishina kan derfor stille op under neutralt flag i internationale konkurrencer. Det er dog endnu uvist, om IOC vil godkende hende til OL.

12. juli:

Svømmeren Yulia Efimova får grønt lys til at deltage ved OL, da Det Internationale Svømmeforbund (Fina) dropper dopinganklagerne imod hende, selv om hun i februar blev testet positiv for brug af det forbudte stof meldonium.

18. juli:

Professor Richard McLaren præsenterer sin uafhængige rapport, der tegner et billede af et omfattende dopingprogram og retter hårde anklager mod Ruslands politiske top. Wada kræver efterfølgende Rusland udelukket fra al international idræt, indtil en kulturændring er blevet gennemført. Danmarks Idrætsforbund vil have Rusland udelukket fra OL i Rio de Janeiro.

21. juli:

Den Internationale Sportsdomstol, CAS, afviser appellen fra 68 russiske atletikudøvere. Deres udelukkelse står dermed ved magt.

24. juli:

IOC oplyser, at det er op til hvert enkelt specialforbund - i lighed med atletikforbundet IAAF - at vurdere, om Rusland kan deltage ved OL. Det vil sige, at hver enkelt sportsgren skal beslutte, om russiske idrætsudøvere kan komme med til Rio. Idrætsudøvere, der tidligere er dømt for brug af doping, får ikke lov til at deltage, oplyser IOC. Det gælder blandt andre svømmeren Yulia Efimova, der er en af danske Rikke Møller Pedersens hårdeste konkurrenter i brystsvømning. Heller ikke den russiske 800 meterløber, whistlebloweren Yulia Stepanova, får lov til at stille op ved OL, meddeler IOC.

Kilder: TT, The Telegraph, BJSM, Wada, Reuters, dpa.

/ritzau/