OVERBLIK: Egypten afviser russiske beviser for terror

Skrevet af admin

14/12/2015

Dagens topnyheder

Der er ikke beviser for, at det var terror, da et Airbus A321-passagerfly fra det russiske selskab Metrojet styrtede 31. oktober. Det oplyser de egyptiske myndigheder mandag efter en konklusion på efterforskningen af hændelsen.

* Flyet styrtede ned 23 minutter efter start fra lufthavnen i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

* Flyet var nået op i knap 9,5 kilometers højde på vej mod Sankt Petersborg i Rusland, da det blev flået itu og spredt over en strækning på 12 kilometer i Sinai-ørkenen.

* Alle ombordværende, 217 passagerer og syv besætningsmedlemmer, mistede livet. Langt de fleste af de omkomne var russere.

* Kort efter flystyrtet hævdede jihadistgruppen Islamisk Stat (IS), at den stod bag styrtet, men også det er uafklaret.

* Efterretningstjenester i USA og Storbritannien meddelte få dage efter styrtet, at der havde været en bombe om bord, som var sprængt.

* Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde, efter at IS havde påtaget sig skylden for flystyrtet, at russiske kampfly vil intensivere deres angreb mod de islamistiske ekstremister.

Kilder: Tass, Reuters og AFP.

/ritzau/