OVERBLIK: Her er sagen om Lars og Laura

* Lars født 2000. Kort efter fødslen anbringes han i plejefamilie.

* Laura født 2002: Anbringes i samme familiepleje.

* Maj 2013: Odense Kommune beslutter, at Lars og Laura ikke længere skal bo i plejefamilien. Kommunen mener ikke, at plejeforældrene har de rette kompetencer.

* November 2013: Kommunens børn- og ungeudvalg beslutter, at børnene skal tvangsfjernes og anbringes på to forskellige opholdssteder. Den biologiske far anker beslutningen.

* November 2013: Omkring 100 borgere samles til fakkeloptog i protest mod kommunens beslutning.

* April 2014: Ankestyrelsen kritiserer kommunen for ikke at have behandlet sagen grundigt nok. Den pålægger kommunen at genbehandle sagen.

Maj 2014. Kommunen beslutter, at Lars og Laura kan flytte tilbage til plejefamilien.

Juni 2014: Kommunen udsætter flytningen på ubestemt tid, da et af opholdsstederne udtrykker bekymring for børnenes trivsel, hvis de kommer tilbage til plejefamilien.

Den 20. august 2014: Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse og bestemmer, at børnene snarest muligt skal flytte tilbage til plejefamilien.

Den 21. august 2014: Kommunen meddeler, at børnene fortsat skal være tvangsanbragt på opholdsstederne. Den biologiske familie har klaget til Ankestyrelsen over beslutningen.

Kilde: Fyens Stiftstidende, Odense Kommune og Ankestyrelsen

/ritzau/

Dagens Gossip